Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk rente i rekordniveau

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/11/2011 - 11:45

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Det er ondt for Spanien op til valget. Salget af statsobligationer gik dårligt. Renten gik i rekordniveau ligesom risikopræmien og det var ikk...

Det er ondt for Spanien op til valget. Salget af statsobligationer gik dårligt. Renten gik i rekordniveau ligesom risikopræmien og det var ikke ligefrem en rød løber, der blev lagt ud til de øvrige europæiske lande.

 

Resultatet af torsdagens auktion over de 10-årige spanske statsobligationer blev en skæringsrente på historisk høje, og kritiske, 6,975 procent. Der blev – med besvær - solgt obligationer for i alt 3,56 mia. euro ud af det samlede udbud på op til 4 mia. euro.

 

Udviklingen i den spanske og italienske  risikopræmie

 

Fredag morgen åbnede markedet endnu værre med en risikopræmie på over 500 basispoint og en rente på over de syv procent, som hidtil har været skæbnerenten for både Grækenland, Irland og Portugal.


Renten blev langt højere end analytikerne havde ventet. Det pustede yderligere til den generelle uro på de finansielle markeder, hvor spekulanterne i stigende grad sælger ud af obligationer fra alle eurolande - selv de mest sikre som Holland, Finland og Østrig.

Frankrig startede dagen med en risikopræmie på 173 basispoint, Belgien med 301, Portugal med 945 og Grækenland med 2.626.


Som for de andre gældsplagede lande, er Spaniens onde cirkel, at den høje rente knækker økonomien. Samtidig med en for lille vækst, tvinger de høje betalinger på gælden landet til at gennemføre besparelser, øge skatterne eller gennemføre andre tiltag, der kan skaffe penge i statskassen.


Efter åbningen i morges faldt den spanske risikopræmie til under de 500 basispoint efter intervention fra Den Europæiske Centralbank.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.