Spanske atomreaktorer magen til Japans

Spanien er det eneste land i EU, der bruger samme type kølingssystem med kogende vand til driften af atomreaktorer som det jordskælvsramte a-kraftværk i Fukushima. Det oplyser EU-kilder mandag. Trykvands-reaktorer er mere almindelige.

Det gælder for Cofrentes a-kraftværket i Valencia, som åbnede i 1984 og Santa Maria de Garona i Burgos, som har leveret energi siden 1971.

Også Schweiz har to a-kraftvæker, som bruger kogende vand i stedet for trykvands-reaktorer, som er mere almindelige.

Katastrofe-værk skulle lukkes i år

Teknologien med at bruge vand blev udviklet af General Electric i 1950-erne.

- Der er ingen tegn på, at én teknologi er sikrere end en anden, siger en højtstående europæisk embedsmand inden for branchen.

Han understreger dog, at selv om ulykken i Japan fandt sted i en reaktorkerne med kogende vand, er det ikke ensbetydende med, at denne model er mere farlig.

Det ulykkesramte a-kraftværk i Fukushima skulle efter planerne have været afviklet i år efter 40 års uafbrudt drift.

A-kraftanlægget i Garoña har samme alder som værket i Fukishima og skal efter planen lukke i 2013.

Kan ikke klare natur-katastofer

EU skal på et ekstraordinært møde i morgen onsdag behandle et forslag om forbedring af elforsyningen til landenes atomkraftværker. Det er nemlig strømsvigt, der har været skyld i de massive problemer i Japan. Uden strøm, ingen afkøling.

De 11 japanske atomreaktorer, som blev ramt af jordskælvet, måtte indstilles på grund af strømsvigt, men da var kernerne altså allerede overophedet, så derfor arbejder japanerne mod tiden lige nu. Man har forsøgt sig med at pumpe havvand ind, men fordi brændselsstavene allerede er så varme, så fordampede vandet i samme sekund, som det kom ind i beholderen.

Det har i øvrigt vist sig, at anlæggene i Japan slet ikke er sikret mod naturkatastrofer. En ingeniør, som siger, at han står bag designet til indkapslingen til reaktorkernen, indrømmer nemlig, at kernen slet ikke er bygget til at modstå de seneste dages pres.
 

- Designet af kernekapslen var ikke klar til at modstå hverken jordskælv eller tsunamier,” siger Masashi Goto til BBC News.

Spansk kongres mødes i morgen

Den lurende katastrofe og de usikre anlæg i Japan har fået alle andre lande til at øge fokus på egne anlæg – således også i Spanien. Kongressen skal i morgen behandle et lovforslag, som skal forbedre sikkerheden omkring spanske atomkraftværker. Forholdsreglerne skal også omfatte faren for hackere, miljøkatastrofer og terrorangreb.

Og bekymringen breder sig. Tysklands Angela Merkel har netop nu besluttet at slukke for Tysklands syv ældste reaktorer. Hun har nu givet tysk atomenergi tre måneders tænkepause, mens atomenergien genovervejes. Det skriver Associated Press. Tyskland råder over i alt 17 atomreaktorer.

FAKTA
En atomreaktor består af en reaktor-kerne: en tryktank, der skal klare trykket fra det kogende vand, og en tyk betonskal, der skal sikre at radioaktive stoffer ikke slipper ud ved en nedsmeltning.

En såkaldt reaktorkerne er 3-4 meter høj og cirka 270 grader varm. Hvis nedkølingssystemet ikke virker, og der ikke pumpes vand ind i reaktoren, vil vandstanden falde og den øverste del af kernen bliver blottet. Temperaturen stiger, og der er fare for at det farlige uran-brændsel smelter.

De to typer reaktorer
Trykvandsreaktoren (PWR - Pressurized Water Reactor) er en reaktortype, hvor moderator og kølemiddel består af almindeligt vand under højt tryk. Det høje tryk gør, at vandet ikke koger. Dette er den almindeligste reaktortype i verden. Omtrent halvdelen af alle reaktorer brugt indenfor kommerciel atomkraft er af denne type.

Selvom det lyder underligt, så bruges kogende vand til at nedkøle. Kogendevandsreaktoren (BWR - Boiling Water Reactor) har også en stor udbredelse på verdensbasis, og også denne reaktor bliver både kølet og modereret af letvand. Kølemidlet udgøres af vand som koger, og dampen ledes til turbinerne før den kondenserer og ledes tilbage til reaktortanken.

(Kilde: Wikipedia)