Spin lykkehjulet og vind vifter, tasker, T-shirts og hatte
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/08/2024 - 07:00
Fly & trafik Turisme
En snas af byfesten midt i Málagas lufthavn.
Siden tirsdag har lykkehjulet rullet i 'Pura feria'-kampagnen i Málaga-Costa del Sol Lufthavn.
Her kommer de rejsende tættere på den lokale festlige begivenhed ‘Feria de Málaga’, når feria-boden byder ‘bienvenido’ eller ‘ádios’ til de tusindvis af passagerer, der bevæger sig gennem lufthavnen i disse dage.
Ifølge lufthavnsmyndighedern er ‘Pura feria' en atmosfære- og underholdningskampagne, der er opstillet i det åbne område lige efter taxfree.
Kampagnen er udviklet af Aena med deltagelse af lufthavnens butikker og restauranter.
Så frem til den 24. august kan rejsende til og fra Costa del Sols lufthavn spinne hjulet og vinde forskellige souvenirs såsom vifter, tasker, T-shirts og hatte.
Feria de Málaga afholdes fra den 17. til 24. august, og her bydes både lokale og turister på en uge fuld af kulturelle, musikalske og festlige begivenheder - om dagen i hjertet af Málaga By og senere på feria-pladsen i udkanten af byen.
¡Viva la feria!
Kan måske også interessere dig
En ny politisk æra begynder i Andalusien
″Aftaler behager ikke altid alle.″ Moreno danner regering med Vox, men forsvarer ″den andalusiske vej.″
Bliver det kongeriget eller republikken?
Giv dit bud på, hvem der bliver verdensmester i 2026 - gerne hurtigt!
Skjult perle i hjertet af Castilla-La Mancha
Denne charmerende by tilbyder en unik blanding af historie, natur og gastronomi.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















