Spis kryb - det er sundt!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/09/2013 - 12:00
Rejser & oplevelser
I Europa spiser man da ikke larver, biller og græshopper – vel? Meget tyder at den asiatiske og sydamerikanske dille med at spise insekter er...
I Europa spiser man da ikke larver, biller og græshopper – vel? Meget tyder at den asiatiske og sydamerikanske dille med at spise insekter er kommet til Spanien. I alt fald er der flere barer på den iberiske halvø, der specialiserer sig i alverdens insekter – og nu er turen så kommet til De Kanariske Øer.
En ny restaurant i Santa Cruz de Tenerife åbner nu dørene for en helt ny type gourmet-kunder. Der står nemlig en række kendte insekter på menukortet.
Der findes hundredvis af spiselige insekter, men restauranten har et begrænset udvalg af de mest almindelige, som for eksempel larver og græshopper.
Unge vil have insekter
Ifølge restaurantens ejer, Muriel, er det især unge, der er på jagt efter nye sanser til smagsløgene.
Men en omgang græshopper er ikke for sultne sjæle eller fattigrøve. 100 gram tilberedt insekt serveret på en tallerken koster den nette pris af 19 euro.
Men man skal til gengæld ikke have så mange af slagsen, for ifølge kendere indeholder insekter mange proteiner.
Hvis du synes, det er mærkeligt eller unormalt at spise insekter, tager du faktisk fejl. På verdensplan spises der jævnligt omkring 1.000 forskellige insekt-arter, og en opgørelse viser, at det sker i 80% af verdens lande.
Sådan laver du græshopper:
Hvis du føler dig ekstra eksperimenterende, kan du forsøge dig med selv at tilberede græshopper. Det er nemt, sundt og smagen sammenlignes med krabber og andre skaldyr.
Fremgangsmåden er simpel: Først fjerner du de store bagben, da de kan være svære og tygge, og ikke bidrager til smagen. Hvis de sidder godt fast, kan du koge græshopperne i 10 minutter, så ryger de af. Du kan også fjerne vingerne, der heller ikke bidrager til smagsoplevelsen.
Herefter pisker du lidt æg, som du dækker græshopperne med. Herefter skal de rystes i majsmel, og så på en varm pande. Det er vigtigt, de er gennemstegte, da græshopper kan bære på parasitter, som varmen slår ihjel. Så er der serveret!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.