Sydspanien: Står sammen mod bulldozeren
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/02/2012 - 12:11
Bolig Krimi og katastrofe Samfund og Politik
40.000 spanske og udenlandske ejere af ulovlige boliger i Sydspanien er gået sammen for at forsvare deres rettigheder over for de andalusiske m...
40.000 spanske og udenlandske ejere af ulovlige boliger i Sydspanien er gået sammen for at forsvare deres rettigheder over for de andalusiske myndigheder.
Husejerne vil bekæmpe sanktioner og trusler om nedrivninger med næb og kløer. De kritiserer den andalusiske territorial-lov, LOUA, for at være både uklar og voldsomt forvirrende.
Det er en reaktion på de seneste krav om nedrivninger, som vi skrev om forleden
Repræsentanter for de mange foreninger for ejere af ulovlige huse mødtes for første gang i går i Córdoba for at danne en sammenslutning. Mødet var kommet i stand på initiativ fra foreningen La Platforma de Afectados por Inundaciones del Guadalquivir; en gruppe beboerne, der jævnligt bliver ramt af oversvømmelser, når Guadalquivir-floden går over sine bredder.
Aktivisterne fra AUAN står ikke længere alene med kravet om lovliggørelse
Alle boliger skal lovliggøres
I mødet deltog blandt andet repræsentanter for La Lagunas de Chiclana (Cádiz), Abusos Urbanisticos Almanzora No (AUAN) fra Almería, Save Our Homes in Axarquía (Soha) og La Asociacion de Viviendas Irregulares (APVI) i Málaga.
Repræsentanterne beskrev bagefter mødet som ”meget positivt”, og de vil nu sætte sig i kontakt med de politiske partier og offentlige forvaltninger at finde en en løsning, der ”én gang for alle lovliggør alle boliger”.
Den nye sammenslutning har planlagt en protestmarch i Sevilla den 28. februar. Protesten er arrangeret af APVI fra Malaga.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.