Stem direkte på EU-parlamentets grupper
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 01/06/2024 - 07:00
Klumme
I denne afstemning er det ligegyldigt, om du skal stemme i Spanien eller i Danmark næste søndag.
Som vi skrev i vores opvarmningsartikel i går til dagens afstemning, foretager vi en dag en noget utraditionel afstemning til EU-valget. Du skal nemlig hverken stemme på en politiker i Spanien eller Danmark, men direkte på den gruppe i EU-parlamentet, som den pågældende politiker er tilknyttet.
Hvis du ikke fik læst artiklen i går, hvor der også var links til de enkelte politiske gruppers hjemmesider samt yderligere information, skal du blot klikke her.
Stemmeprocenter
Ved det seneste EU-valg var den gennemsnitlige stemmeprocent på 50,95, og den var endda hele 8,34 procentpoint højere end ved det forrige valg. I Danmark var den dog på 66,08 procent, hvilket var den højeste nogensinde.
De lave stemmeprocenter er egentligt utrolige, når man tænker på de mange love, retningslinjer og handlinger, som EU beslutter på vores egne vegne.
I en kommentar til en af vores artikler om valget skrev en af vores Amigos forleden:
"Jeg vil hermed gerne opfordre til at stemme.
Et langt liv har lært mig, at frihed og demokrati ikke er en selvfølge, men noget man må forsvare og kæmpe for. Jeg hører mange sige, at de ikke kan forstå det og derfor ikke stemmer. Men ved at undlade at stemme, støtter man jo indirekte dem, der er imod demokrati. Selvom der ikke er nogen man er 100 procent enig med, kan man nok finde en der går ind for demokrati og som virker nogenlunde fornuftig. Der er jo faktisk lige nu nogen her i Europa, som kæmper for frihed og demokrati med livet som indsats og som sikkert misunder os, at vi efter at have brugt en halv time på at vælge, i fred og ro kan vende tilbage til vores vanlige gøremål.
Jeg glæder mig faktisk til at opleve, hvordan et valg forløber her i Spanien.
Med venlig hilsen
Palle Olsson"
Klar til at stemme?
Vær opmærksom på, at afstemningen slutter torsdag den 6. juni 2024!
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.