Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Storbrand i Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/10/2013 - 20:40

Krimi og katastrofe


Tirsdag aften udbrød der brand lige bag ved Shell-tankstationen ved Reserva Del Higueron, Benalmádena. Masser af beboere i området blev beord...

Tirsdag aften udbrød der brand lige bag ved Shell-tankstationen ved Reserva Del Higueron, Benalmádena. Masser af beboere i området blev beordret til at forlade hus og hjem i en fart. Stærk vind og manglende dagslys gør situationen endnu mere alvorlig.

 

SENESTE NYT

Klokken 22: Branden er under kontrol

Omkring 70  personer blev evakueret fra deres boliger, 30 af dem fra gaderne Alisos, Fresno, Álamos, Encinas og Petulas. De resterende 40 personer blev evakueret fra spa-hotellet i El Higueron. De blev alle inkvarteret på hotel i Torrequebrada. Trafikken afvikles nu helt normalt.

 

Kort før klokken 21: Efter sigende skulle der være styr på ilden nu. Det er lykkedes brandfolkene at afskære ilden, inden den bredte sig og slukke den. Udmeldingen er ikke bekræftet.

 

Branden udbrød kort efter klokken 18 lige omkring km 217 på A-7, og der blev hurtigt sendt brandfolk til stedet fra både Benalmádena, Mijas, Fuengirola, Málaga og Torremolinos.

 

Flere beboere i Reserva Del Higueron og Capellanía blev godt forskrækkede, da brand- og politifolk pludselig bankede på døren og beordrede dem til at smide alt og evakuere straks. 

 

Sportscentret er efter sigende også evakueret. 

 

Trafikken på motorvej A7 stod helt stille omkring klokken 20:10, men kilder fortæller Spanien i Dag, at bilerne langsomt er begyndt at køre igen. Det brænder fortsat.

 

Det står ikke klart, hvor meget af området, der indtil videre er blevet evakueret.

 

- Jeg ved ikke om det er hele Higueron, men de måtte i hvert fald fjerne alle fra tankområdet, for flammerne nåede helt op til tanken, siger et vidne til Spanien i Dag.

 

Hun bor selv ti minutter derfra og krydser fingre for, at brandfolkene hurtigt får styr på flammerne.

 

Artiklen opdateres løbende...

 

Ved du noget? Skriv i kommentarfeltet herunder

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.