Strandtyve på spil
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/08/2012 - 10:55
Krimi og katastrofe Rejser & oplevelser
Der er stor fare for, at man vågner op til en tom pengepung efter en siesta i det varme sand. På udsatte steder står strandtyve nemlig klar t...
Der er stor fare for, at man vågner op til en tom pengepung efter en siesta i det varme sand. På udsatte steder står strandtyve nemlig klar til at snige sig ind over deres ofre, mens de sover sødt til lyden af bølgernes bløde skvulpen.
Lokalpolitiet i Málaga bekræfter, at problemet med strandtyve er værst i sommermånederne, hvor tusindvis af turister og spaniere benytter deres velfortjente ferie til at slappe af på strandene.
Politi fik øje på mistænkelig gruppe
Sidste uge blev der anholdt to personer, som havde stjålet en taske med penge og andre værdier for 950 euro.
Hændelsen fandt sted på stranden ud for El Paseo Marítimo de Melilla, da to lokalbetjente, som tilfældigvis patruljerede i området, fik øje på en gruppe mistænkelige personer, der havde slået sig ned i nærheden af stranden.
Stjal taske for næsen af sovende kvinde
Gruppens medlemmer rejste sig jævnligt for at tage bad under bruseren og så ud til at holde øje med nogle kvinder, der lå på stranden. På et tidspunkt, da kvinderne så ud til at være faldet i søvn, gik en person fra gruppen hen og fjernede en taske, der lå i sandet - uden at kvinderne bemærkede noget. Tyvene tømte i hast tasken for indhold og puttede det hele i en rygsæk.
Lokalbetjentene tilkaldte forstærkning, og det lykkedes at pågribe gruppens medlemmer, inden de nåede at stikke af. I rygsækken lå to punge, id-kort, memory-card og et kamera.
Pas på værdier og hold opsyn
Alle anholdte er rumænske statsborgere og er nu stillet for en domstol.
Politiet opfordrer badende til at tage så få ting med på stranden som muligt, Pas på bilnøgler, pung og værdier, efterlad aldrig ting uden opsyn, og hold et vågnet øje med omgivelserne.
Det er nemlig rigtig surt at finde ud af, at pung og taske er væk efter en lang dag på stranden, og sandsynligheden for, at man får sine kære ting tilbage, er minimal.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.