Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Striptease til dessert

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 31/01/2012 - 11:18

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Er der noget, der kan få mænd til at glemme alt om krise og dagligdag, så er det nøgne, dansende kvinder. Åbenbart.

Er der noget, der kan få mænd til at glemme alt om krise og dagligdag, så er det nøgne, dansende kvinder. Åbenbart.

 

Det beviser en sag i hvert fald fra Valencia, hvor en lokal bar for en måned siden tilbød en lidt alternativ underholdning til frokost. De halvtomme borde blev hurtigt fuldt besat, og ordningen er allerede blevet udvidet fra at være én gang om ugen til hver anden dag.

 

Baren La Campana ligger midt i industrikvarteret Polígono el Oliveral i Ribarroja. Et opsigtsvækkende initiativ fra barens ejer viser, at det med at spare i krisetider måske ikke altid er vejen frem.

 

 

Tidligere mødtes de ansatte i industrikvarteret til frokost og delte en liter billig øl fra det lokale supermarked og spiste deres medbragte sandwich, mens verdenssituationen blev løst inden klokken var tre. Sådan er det ikke længere. Når klokken slår to, myldrer horder af mænd i alle aldre ud fra fabrikkerne hen mod den lokale bar, hvor de kæmper om de bedste pladser. Og på et øjeblik er der fuldstændigt mennesketomt i hele kvarteret.

 

Dagens ret er – foruden altså det på tallerkenen – udsyn til to piger, der underholder fra bunden af restaurantens pool, som til lejligheden dog er tømt for vand.
Desserten er en letpåklædt pige, som smider kludene, mens hun smyger sig ind mellem restaurantens tætpakkede borde.

 

- Vi har kørt det her siden december, fortæller restaurantens ejer, María José Murciano, der betegner det seneste påhit som en 'kanon-succes'.

 

- Vi startede med en gang om ugen, og nu er det tre gange.

 

Denne helt specielle 'glo-suppe' serveres mellem hovedretten og desserten, og der er ikke adgang for gratister eller mindreårige.

 

Se video fra baren her:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.