Sultestrejker for vand
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/07/2012 - 10:36
 
    Samfund og Politik
	Sammen med æslet Margarita har et halvt hundrede indbyggere i den lille bjergkommune Valle de Abdalajís besat rådhuset i protest over, at de ...
Sammen med æslet Margarita har et halvt hundrede indbyggere i den lille bjergkommune Valle de Abdalajís besat rådhuset i protest over, at de ikke har vand i hanerne. Fem af demonstranterne sultestrejker.
Fik lovet vand for tre år siden
Indbyggerne kræver, at myndighederne overholder en aftale om sikring af vandforsyningen til indbyggerne. Aftalen blev indgået for tre år siden, efter at en gruppe beboere havde spærret sig inde på rådhuset i 32 dage i en lignende protest, men lige meget har det altså hjulpet. Det absurde er, at byen ligger lige ved siden af de store vandreservoirer.
Denne gang siger de utilfredse indbyggere, at de ikke forlader rådhuset, før arbejdet med sikring af vandforsyningen til omkring 40 husstande i området er gået i gang.
	
Her ligger Valle de Abdalajís
Må hente vand fra tankbil
Blandt de sultestrejkende er den 61-årige Antonio Bravo, der er talsmand for de tørlagte husstande. Han forsikrer, at strejken denne gang fortsætter ”lige så længe myndighederne ønsker det”.
- Vi går ikke, før maskinerne er i gang, siger han.
Bravo kritiserer også, at mange landmænd ikke har vand til vanding af afgrøder og husdyr. De er nødt til at købe vand fra tankbilerne til en pris, der ligger over taksten for almindelig vandforsyning.
Omkring 40 husstande har ikke haft vand i hanerne i flere år og må tage til takke med at hente vand, når tankbilen kommer til byen.
Demonstrationen får opbakning blandt en række miljøorganisationer i de nærliggende kommuner. Herfra lyder det, at det ikke kan være rigtigt, at der anno 2012 er husstande, der ikke har vand i hanerne, mens vandet fosser ud andre steder.
Valle de Abdalajís er paradoksalt nok et af de områder i Málaga Provinsen, der råder over de største vandreserver. Lige i nærheden ligger ”søerne” og vandreservoiret i Ardales, som forsyner hovedparten af indbyggerne i Málaga.
Kan måske også interessere dig
- Regeringen planlægger mærkbare stigninger i selvstændiges månedlige bidrag 
 Udbredt kritik mod stigninger på op til 206 euro om måneden fra næste år.
- Helligdag flyttes nogle steder til mandag - Nobelpris og fri fadøl for livet - Tag med på en spændende droneflyvning 
 Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
- Gratis spa-oplevelser året rundt 
 WEEKEND: Når vinteren er her, er et bad i det fri måske ikke lige det, der trækker mest. Men der findes varme, naturlige bade flere steder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















