Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sværere at smutte med formuen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/12/2014 - 10:59

SKAT

SKAT: Spansk skattevæsen skruer bissen på over for formueflugt. Betal først, flyt senere.

Pengene får sværere ved at flytte sig. Her fra det nye år bliver det sværere at smutte til udlandet uden at betale skat af indtægter fra udbytte af aktieinvesteringer. Spanske skattefar vil nemlig have sin del af kagen.

 

Nye regler for beskatning af kursgevinster og udbytte af aktieinvesteringer betyder, at det er vigt at fokusere på afkast efter skat. De skattemæssige konsekvenser skal tages med i overvejelserne om en investering er god eller ej.

 

Husk at reservere penge til skatten.

 

Nyt år – nye regler

Fra den 1. januar 2015 skal der nemlig betales skat til Spanien ved udførsel af indtægter fra kursgevinster til ikke-EU-lande.

 

Formålet er at undgå kapitalflugt til udlandet.

 

Ifølge skattelovens artikel 95 skal personer, der flytter adresse til udlandet, beskattes at kapitalgevinster på aktieposter.

 

Beregningen sker på baggrund af den gevinst, der har været siden køb af aktierne, til ejeren flytter sin adresse til udlandet.

 

Kun permanent flytning rammes

Der er dog kun tale om store formuer, og kun for aktieindehavere, der flytter permanent til et land uden for EU, og derfor ikke er omfattet af de strikse europæiske regler der skal forhindre skatteunddragelse.

 

Undtaget for reglerne er midlertidig flytning, eller hvis flytningen er arbejdsbegrundet.

 

Beskatningen rammer personer, der har været residente i Spanien i mindst ti af de seneste femten år, og som flytter til et ikke-EU-land, skriver Europa Press.

 

Går efter de store fisk

Reglerne rammer skatteydere med en aktier til en værdi af mere end fire millioner euro.

 

Ifølge den nye progressive skatteskala skal der betales 20 procent af de første 6.000 euro næste år, mens der for beløb på mellem 6.000 og 24.000 skal svares 22 procent og fra 24.000 euro og opefter 24 procent.

 

Satsen falder året efter – altså i 2016 – med et procentpoint på alle provenuer.

 

Investeringsforening på barrikaderne 

Skatteminister Cristóbal Montoro mener, at de nye regler er absolut retfærdige og siger, at de udelukkende er møntet på at forhindre skatteflugt.

 

Investor-foreningen Asinver har klaget over reglerne, som foreningen hævder at ordningen går imod bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed.

 

Asinver mener, at ordningen udgør en forhindring for udenlandske investeringer i Spanien, og at der ikke kan være grund til mistanke om skatteunddragelse, bare fordi en person skifter adresse til udlandet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.