Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Svensker anholdt i Mijas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/03/2013 - 07:00

Krimi og katastrofe


Betjente fra Policia Nacional har anholdt en svensk statsborger i forbindelse med en international operation mod narkotikahandel.

Betjente fra Policia Nacional har anholdt en svensk statsborger i forbindelse med en international operation mod narkotikahandel.

 

Under anholdelsen blev der beslaglagt mere end 9.000 euro, 5.000 steroider og 500 ulovlige tabletter.

 

Efterforskningen, der har været et internationalt samarbejde, har stået på siden den første anholdelse fandt sted i 2011. Der blev i juli 2011 beslaglagt 257 kilo kokain på et lastskib i Dunkerque-havn i Frankrig, hvorunder fire venezuelanske borgere blev taget på fersk gerning.

 

Blandt bandens ledere er den svenske statsborger B.A, der er født i Tyskland, og en spanier, der siden flygtede til Argentina, hvor han blev anholdt.

 

Den 39-årige svensker blev anholdt i Mijas i Málaga efter udstedelse af en europæisk arrestordre. Her blev også anholdt en 52-årig brite med initialerne A.J.B. I svenskerens hjem i Mijas Costa blev der fundet over 100 ampuller med testosteron, 500 anabolske tabletter og 5.000 andre steroider, de mange kontanter samt talrige dokumenter vedrørende narkohandel og andre ulovlige aktiviteter.

 

Sagen skal for retten i Fuengirola.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.