Tanker om tilværelsen efter otte måneder på 14 m2 (17)

Kate og jeg sidder her på vores terrasse i Saksild. Skuer ud over vandet og betragter Tunø og lidt af Samsø længere borte i aftensolen. Det er en sjældent varm og klar sommeraften, de sidste badende er på vej op fra stranden, og det varer ikke længe, inden mørket sænker sig. 

De lyse nætter er hastigt på retur, og vores tanker og snak går på langfart og kredser om, hvordan vi er kommet igennem otte måneders campertur i Spanien, som sluttede midt i maj i år.

Vi har levet otte måneder på flytbare cirka 14 m2 inkl. stue, køkken, bad, toilet og soveværelse. 

Vi er stadig gift - nu på 41. år…

Plads har ikke været et problem. Vi har i vores valg af model følt os hjemme med plads til store armbevægelser - i hvert fald en gang imellem. Læs mere om camperens indretning her.

De tanker, vi havde gjort om indretning og brugen af camperen, er blevet indfriet til fulde under turen. Og vi kan for nuværende ikke tænke os en bedre model. 

Vores investering i solceller på taget har givet værdi. Vi har kun været tilsluttet el ganske få gange under turen. Og det har typisk været for at lade støvsuger og computer op en gang imellem. Telefoner og iPads lader fint på 12 volt. 

Computeren har vi dog ofte taget med på café eller restaurant - den kommer ikke så meget ud ellers - og har så fået lov at oplade den, mens vi spiser eller nyder kaffen. Så måske en inverter til camperen, som kan transformere vores solcellestrøm til 220 volt, er et ønske på et tidspunkt.

Undervejs har vi fået indøvet lavpraktiske rutiner

• Kate laver maden, og Peter vasker op, da der er kun plads til én i køkkenet ad gangen. Sjovt nok er tømning af toilettanken ikke noget, vi deles om. Men til gengæld er Kate god til at dreje på håndtaget til spildevandstanken, når den skal åbnes og tømmes. Eller slæbe vand til vandtanken.

• Den der vågner først om morgenen, må ud af dynen og tænde for det varme vand og eventuelt varmen og så under dynen igen, mens varmen breder sig. Det tager cirka 15 til 20 minutter, og så er der varmt vand til bad og varme i vognen.

• Vasketøj skal planlægges, så det kan tørre, og ikke mindst: at der er et vaskeri i nærheden.

• Downloade google-maps i det område vi kører i, for pludseligt er vi offline. Vi har ikke haft fysiske kort med på turen, men klaret navigationen med en iPad og maps. Det kan godt give anledning til lidt mundhuggeri om, hvor verdenshjørnerne - og vi selv - er en gang imellem. Men alle har overlevet…

• Købe ind ofte, når der er mulighed, og altid have mad og vand til et par dage ekstra, for pludseligt er vi drejet af sporet og ender ude i ingenting.

Og netop det at kunne dreje af, ændre rute, stoppe hvor vi gerne vil, blive nogle dage ekstra og så videre. Det har gjort, at vi er kommet steder hen, som vi end ikke drømte om, da vi planlagde turen hjemmefra. 

At være rig på tid, det er den største oplevelse og rigdom vi har fået. Ikke ”lige at skulle se i kalenderen, om vi kan” eller andet, men blot følge oplevelserne, når de er kommet lige foran os. Det har været fantastisk.

Nogle få af vores minderige billeder fra eventyret

(Klik i billederne for at se dem større)

Coronaens indflydelse på turen

Coronaen betød, at vi valgte at køre lidt væk fra de store byer og attraktioner. Specielt for den første del af turen. Undervejs blev det så en vane, og vi har haft mange gode oplevelser på steder, som nok aldrig vil komme på hitlisten over turistmagneter. Men de steder er i vores optik dejlige, da folk næsten altid er imødekommende over for fremmede, hvis man føler sig høfligt frem - omend på ubehjælpsomt spansk.

At være længe væk fra familie, venner og dagligdagen er ikke ukendt for os. Vi har gennem arbejdslivet ud over mange steder i Danmark arbejdet i Sri Lanka, Grønland, Uganda og Libanon i kortere eller længere perioder. 

I dag er det ingen sag at holde kontakt via internettet og dermed også være lidt med i livet hjemme. Det er godt, når børnebørnene spørger efter de forfløjne morforældre. 

Så er det guld værd, at kan se hinanden og tale sammen med videoopkald - specielt på mærkedage. Ved fødselsdage i familien ringer vi op på video og synger fødselsdagssang og svinger med et par flag. Vi køber også god kage. Det er hyggeligt og næsten som at være der.

Turen har også givet anledning til at reflektere over, hvordan vi har levet i Danmark før. Det har vi talt meget om gennem turen i det indre Spanien. Tænkt over hvor meget - og hvad - vi egentligt behøver for at leve et fornuftigt liv.

Tænk, at det kun er godt et år siden, vi startede ud på vores tredje alders første eventyr.

Og om 10 dage gør vi det hele igen. Denne gang med det nordvestlige Spaniens og Portugals Atlanterhavskyst som første mål.

Og vi glæder os!

Kate & Peter Quist