Terrortrussel nær Kysten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/06/2013 - 11:24

Samfund og Politik
Spaniens Udenrigsminister, José Manuel García-Margallo, advarer om, at hvis der ikke bliver grebet ind over for ”den stigende radikalisering...
Spaniens Udenrigsminister, José Manuel García-Margallo, advarer om, at hvis der ikke bliver grebet ind over for ”den stigende radikalisering” i Nordafrika, er der fare for, at det kan føre til en ”nødsituation og terrortrussel bare 12 km fra Spanien”.
Det sagde Udenrigsministeren i forbindelse med præsentationen af en ny bog 'Europa og demokratiet i Nordafrika'.
García-Margallo mindede om, at hele verden var uforberedt på de folkelige opstande, der begyndte i disse lande i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011. Også ”udbruddet af krisen i Syrien overraskede den vestlige verden”.
Udenrigsministeren beklagede, at det internationale samfund ikke har været i stand til at ”beslutte, hvordan man vil løse den syriske konflikt” og advarede om, at ”det ville være en frygtelig fejl ikke at analysere, hvad der sker i Nordafrika”.
- Tiden går, og løsningerne kommer ikke af sig selv. Derved løber vi en risiko for yderligere radikalisering, der kan resultere i en nødsituation og en terrortrussel bare 12 kilometer væk, sagde Udenrigsministeren med henvisning til afstanden mellem Spanien og det afrikanske kontinent.
Hvor ministeren har de 12 kilometer fra, er dog lidt et mysterium. Den korteste afstand mellem de to kontinenter er nemlig på 14,7 kilometer.
Kan måske også interessere dig
Spansk minister-besøg i Danmark: Advarer om særligt ekstreme skovbrande og giver status på migration
Fernando Grande-Marlaska lræver større europæisk samarbejde.
Regeringen vil indføre en ny model for ansættelsesprøver og bruge AI
INDSIGT: Læs om de tiltag, der indgår i planen for Transformation af Statsadministrationen, som blev præsenteret i går.
Snart kan du prøve Europas længste svævebane i Spanien
118 millioner euro puttes i lækker og bæredygtig adventurepark - et lille stykke Costa Rica i Europa.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.