Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tidspres førte til bombetrussel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/02/2014 - 10:15

Krimi og katastrofe


Surt at komme for sent til sin egen ferie. Rigtig surt! Men man skal alligevel være noget fræk for at gøre, hvad en kvindelig færgepassager ...

Surt at komme for sent til sin egen ferie. Rigtig surt! Men man skal alligevel være noget fræk for at gøre, hvad en kvindelig færgepassager gjorde for at nå en bestemt afgang.

 

Efter et halvt års efterforskning er det lykkedes politiet at pågribe den person, der stod bag en bombetrussel mod en færge, der skulle sejle mellem Huelva og Las Palmas på Gran Canaria.

 

Kvinden med initialerne A.G.I. Kommer fra fra Albacete. Den 6. juli sidste år ringede hun og sagde, at der var en bombe ombord på færgen Volcán del Teide, som drives af færgeselskabet Armas.

 

Ifølge politikilder ville hun med færgen, men var sent på den, og hun kom så på at indringe en bombetrussel for at forsinke afgangen fra Huelva.

 

Ringede fra hemmeligt rummer

Selskabet kunne ikke rigtig gøre andet end at evakuere passagererne og udskyde sejladsen, indtil bombeeksperter havde undersøgt færgen. Der blev ikke fundet hverken bomber eller nogen spor efter sprængstoffer, og passagererne kunne efter en del forsinkelse gå ombord igen.

 

I seks måneder har politiet forsøgt at finde frem til den person, der foretog opkaldet, men det har ikke været let, da kvinden gjorde sig store anstrengelser for at skjule nummeret, da hun ringede op.

 

Kvinden har dog tilstået og her fortalt, at bombetruslen var et forsøg på at få en chance for at nå færgen.

 

Der er ingen oplysninger om, hvad sagen kan komme til at koste kvinden. Hun er foreløbigt sigtet for at have forstyrret den offentlige orden, men hertil kommer ekstra udgifter til bombeeksperter, evakuering og forsinkelse af færgefarten.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.