Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Til kamp mod olieboringer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 22/05/2012 - 12:12

Samfund og Politik


Miljøforkæmpere og erhvervsfolk gør klar til kamp mod olieboringer i havet ud for Costa del Sol.

Miljøforkæmpere og erhvervsfolk gør klar til kamp mod olieboringer i havet ud for Costa del Sol.



Repræsentanter for turistbranchen, fiskeriet, hotelsektoren og flere politiske partier siger klart nej til regeringens forslag om olie- og gasudvinding i vandet lige ud for et af Spaniens allervigtigste turistområder.
 

Afvisningen kommer få dage efter, at regeringen på ny bekræftede sine planer om at opsætte platforme i en afstand af ti km fra kysten i Mijas og Fuengirola.
 

Også planer om olieeftersøgning i havet ud for la Axarquía øst for Málaga møder kraftig modstand fra lokale miljøforeninger i området.

 

VIl skræmme turisterne væk
Eftersøgningen på eventuelle olie- og gasforekomster skal efter planen finde sted i løbet af foråret 2013, hvorefter de involverede parter skal tage stilling til, om udvindingen er økonomisk rentabel. I så fald skal indvindingen ske gennem undersøiske rørledninger, som skal lede råstofferne ind til et anlæg ved kysten.
 

Protesterne mod olieboringerne kommer især fra hotel og turistbranchen, der frygter, at turisterne vil flygte fra Costa del Sol.
 

- Det er chokerende og oprørende at vores fremtid nu trues af olieselskaberne. Hvis ikke det havde været for turismen, som er rygraden i den lokale økonomi, så for min skyld gerne, men projektet kan vise sig at være overordentlig skadelig, siger formanden for Turisterhvervenes Sammenslutningen i Andalusien (CEA), Miguel Sanchez.
 

Mere mådeholden er formanden for hotelforeningen i Málaga, José Carlos Escribano, der kræver en ”grundig analyse af boringernes effekt på turismen”.
 

Gambler med mangfoldigt dyreliv

Både fiskere og miljøforkæmpere er imod olieboringer, som, de frygter, kan få enorme konsekvenser for livet i havet ud for kysten.
 

Selv om de siger, det er med fuld garanti, er der altid fare for uheld, og havet ud for Calahonda i Mijas Costa er et eksempel på den store mangfoldighed, der er i Atlanterhavet og Middelhavet. Eftersøgning på råstoffer er en stor fare for hvaler og skildpadder i havene, siger biolog Juan Jesus Martin.
 

Men også flere politiske partier er imod. Flere repræsentanter for det konservative partis afdelinger på Costa del Sol advarer mod konsekvenserne af forslaget, og de to konservative borgmestre i Fuengirola og Mijas, Esperanza Oña og Angel Nozal, har tidligere givet udtryk for modstand.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.