Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To omkommet i uvejr

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 13/12/2021 - 07:00

Vejr og natur

VIDEO: I de seneste dage har dele af Nordspanien fået voldsomme regnmængder, og det har kostet to personer livet.

De regnskyl, der har ramt Baskerlandet og Navarra i de seneste dage, har forårsaget talrige hændelser, hovedsagelig på grund af floder, der er gået over deres bredder, og jordskred, der påvirker flere byer og veje, især på det sekundære vejnet.

Uvejret har kostet to personer livet. 

Fredag omkom en 49-årig kvinde i byen Sunbilla, der ligger lige nord for Navarra. Ana Claudia Cohelo blev blevet begravet i et jordskred. Ulykken skete ved middagstid ved siden af en tunnel på vej N-121-A (Pamplona-Behobia). 

De seneste dages voldsomme regnskyl, som har ramt hele Nordspanien hårdt, men særlig hårdt er det gået ud over Navarra og Baskerlandet. Undersøgelsen forsøger nu at klarlægge, om kvinden blev fanget af jordskredet inde i bilen, eller om hun omkom i et forsøg på at slippe ud. 

Det andet dødsoffer drejer sig om Juan Antonio Etxegarai Bastarrica fra Elizondo i Navarra. De pårørende meldte ham savnet fredag aften, efter at han ikke var kommet på arbejde. Manden blev fundet søndag i sin oversvømmede bil i Río Bidasoa.

 

Den 61-årige blev fundet druknet i sin bil

Ribera de Navarra og de omkringliggende områder har siden de tidlige morgentimer søndag lidt under følgerne af disse voldsomme oversvømmelser. Floder som Ega, Arga, Aragón og Ebro forårsager ødelæggelser. I Falces måtte flere mennesker evakueres, ligesom det var tilfældet i Pamplona-området dagen før, og flere vejstrækninger er helt afskåret af oversvømmelserne.

Det er de værste oversvømmelser i området i 20 år. Nogle mener endda ikke at kunne huske noget lignende i de seneste 50 år.

Der er oversvømmelser overalt langs floderne, og alle byerne langs Ebro-floden er i alarmberedskab. Mange er allerede blevet evakueret fra blandt andet Falces-kvarteret, der ligger tættest på floden, samt i isolerede ejemdomme i Peralta og Funes, og der er store problemer med trafikken i området.

Brandvæsenet evakuerede folk i Falces, der var truet af oversvømmelserne, og Policía Foral bragte madforsyninger ud til familier, der er afskåret af vandet i Funes. 

Dette er blot enkelte af de mange indsatser, som beredskabs- og sikkerhedsstyrkerne har gennemført i de seneste dage. 

Flere end 30 veje berørt

Guardia Civil har også været på overarbejde har blandt andet reddet to personer, som var blevet fanget af oversvømmelserne i deres køretøjer af floderne Aragón og Ebro i henholdsvis Milagro og Mendavia.

Guardia Civil har også måtte spærre blandt andet N-113 i Castejón Kommune på grund af Ebro-flodens oversvømmelse, og trafikken er blevet omdirigeret til AP-15 som et alternativ. Adgangen til indkøbscentret Las Cañas i byen Viana er også blevet begrænset, da rundkørslen ved indgangen er totalt ufremkommelig for køretøjer.

Indkørslen til byen Milagro er blevet begrænset ved kilometer 1 på vej NA-8713 på grund af Aragón-flodens oversvømmelse.

Navarras regering opretholder beredskabsniveau 2 med hensyn til oversvømmelser. Næstformand Remírez har bedt offentligheden om at undgå unødvendige udkørsel. 

På hovednettet er N-121-A (Pamplona-Behobia) lukket, da Belate- og Almandoz-tunnellerne er lukket, og N-113 (Pamplona-Madrid) er også lukket ved km 75, ind- og udkørslen til Arruazu fra Autovía de la Barranca (A-10) er lukket, og der er en alternativ rute på N-135 (Pamplona-Frankrig via Alduides) på grund af et jordskred ved km 24,5.

Naturkatastrofeområde

Formanden for Navarras regering, María Chivite, meddelte søndag, at hun vil anmode om at få erklæret de berørte kommuner for naturkatastrofeområder.

Med dette mål for øje meddelte hun, at hun i dag vil mødes med de 74 byråd, der er berørt af oversvømmelserne, for at foretage en første vurdering af skaderne.

Navarras regering appellerer til offentligheden om at undgå at bevæge sig ind i nærheden af oversvømmelsesområderne, da der er blevet rapporteret om tilfælde af uansvarlig adfærd.

Kommentarer

Stort tillykke med den nye model - det er I virkelig sluppet godt fra. Hilsen Rita

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.