Tragedie rammer spansk familie på juleferie
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 30/12/2025 - 08:56
Ulykke
VIDEO: Efter et forlis nær Indonesien er en spansk pige fundet død, mens eftersøgningen af hendes far fortsætter.
En drømmerejse til Asien har fået en hjerteskærende afslutning for en familie fra Valencia-regionen. Familien, der tæller mor, far og to døtre, var om bord på en turistbåd i Indonesien, da fartøjet natten til søndag forliste i det turbulente farvand nær øen Flores.
Tidligt mandag morgen modtog myndighederne den tragiske bekræftelse om, at eftersøgningshold har fundet liget af den mindste datter. Det indonesiske redningsmandskab lokaliserede pigen i nærheden af det område, hvor båden sank, og nyheden har vakt stor sorg i både Spanien og Indonesien.
Kaptajnens rolle og de overlevende
Båden ‘Amandira’ havde 14 personer om bord, herunder altså de fire spanske statsborgere. Mens moderen og den ældste datter på 10 år blev reddet op af vandet i god behold, er faderen stadig meldt savnet.
Den spanske ambassade i Jakarta arbejder tæt sammen med de lokale myndigheder, og kaptajnen på skibet er blevet afhørt om de nærmere omstændigheder ved ulykken. Det forlyder, at vejret skiftede brat omkring klokken 01:30, og de kraftige bølger gjorde det umuligt at holde skibet stabilt, og det sank.
I mørket og det dørlige vejr var det ikke alle, der blev reddet:
Eftersøgningen fortsætter
Redningsarbejdet bliver koordineret af den indonesiske etat Basarnas, som har indsat både dykkere og helikoptere i aktionen.
Eftersøgningen af den savnede far foregår i et stort havområde, og de spanske myndigheder har tilbudt deres fulde støtte til operationen. De lokale redningsfolk var på vingerne fra klokken 6:15 mandag for at udnytte dagslyset, men stærk strøm gør arbejdet vanskeligt.
Støtte til de pårørende
Der er blevet arrangeret krisehjælp til moderen og den overlevende datter, der i øjeblikket befinder sig på et hospital i Labuan Bajo. Fokus er nu rettet mod at finde den savnede far og få transporteret den afdøde datter tilbage til Spanien til en begravelse.
Udgifterne til hjemtransport og medicinsk behandling forventes at løbe op i mange tusinde euro, men myndighederne forsikrer, at ingen lades i stikken.
Hjemme i Spanien er lokalsamfundet i chok over tragedien. Den spanske udenrigsminister har været i kontakt med familien for at tilbyde konsulær bistand i denne ekstremt svære tid.
Kan måske også interessere dig
Turister ignorerer advarsler: Tre døde og 15 kvæstede på Tenerife
VIDEO: Voldsomt hav koster menneskeliv.
Ternera a la jardinera
Et glas rødvin til køkkenhyggen vil ingen næppe fortryde ...
Fuerteventura - sikke et eventyr!
På eventyr på en af de mindre kendte Kanarieøer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















