Reportage om tenniskampen mellem Pedro Sánchez og Alberto Feijóo

Lad mig straks varedeklarere: Politisk befinder jeg mig med forlig i midten af scenariet. Dér findes ikke noget politisk parti. Det tætteste, der engang var derpå, var Ciudadanos, der så bare begik selvmord.

I to af de tre huse - Kongressen og Senatet - findes der 478 mennesker, der hovedsageligt er folkevalgte. De er overvejende akademikere og højtuddannede. De kommer fra alle kroge af Spanien og tjener op til cirka 100.000 euro om året. De opfører sig på én måde.

I det tredje hus - Caja Mágica - findes der ikke nogen faste repræsentanter, men frem til i morgen har de fleste af verdens bedste tennisspillere deltaget i APT-1000-turneringen Mutua Madrid Open. De opfører sig på en anden måde.

Kun få af dem har nogen uddannelse ud over og deres hårde arbejde og træning for at nå verdenseliten. De 10 spillere i top-10 har indtil nu i år tjent mellem 1 og 4 millioner euro. Vinderen af turneringen i Madrid - dame eller herre - får en check på 963.225 euro. I alt er der 15,5 millioner euro til fordeling mellem spillerne.

Farvel Rafa

Torsdag aften blev 37-årige Rafael Nadal slået ud i to set af den 22-årige tjekke Jiří Lehečka i 4. runde. Nadal måtte derfor nøjes med en check på 88.480 euro, som han kunne lægge til de godt 125 millioner, som han har tjent i præmiepenge gennem tiden.

I Nadals 20-årige karriere har han været et enestående forbillede for sporten og det at være en god sportsmand. Stribevis af dygtige spillere er dukket op i kølvandet på ham og alle er -  næsten - blevet lige så gode sportsmænd, som Rafa.

Rigtige sportsmænd går efter bolden og ikke manden - uanset sportsgrenen.

Ligesom politikere - og i øvrigt alle andre - skal gå efter sagen og ikke manden.

Ikke tilfældet i byens to andre huse

Det er ikke første gang i Spanien i Dags levetid, at jeg brokker mig over de spanske politikeres forhold til hinanden. Det er ganske enkelt afskyeligt og næsten ikke til at holde ud. For de går hovedsageligt mod manden.

Ved flere lejligheder har jeg benyttet danske folketingspolitikere som sammenligning - og ja, jeg er næsten ved at kunne kalde dem sportsmænd sammenlignet med de spanske.

På banen

Pedro Sánchez contra Alberto Feijoóo i uvante omgivelser

I dysten mellem de to spillere tager jeg slet ikke hensyn til, hvad deres politiske bagland er, deres højde, deres vægt, deres ketchers mærke, deres tøj eller deres alder.

Observationerne

I min reportage er det første, jeg lægger mærke til, at, mens Sánchez ser glad ud, virker Feijóo sur.

Feijóo server, men taber de første bolde, da han ser mere på, hvor Sánchez er end på bolden. Han mener, at Sánchez har begået fejl og henvender sig til publikum for at få støtte. Han brokker sig også til dommeren.

Sánchez ignorer blot situationen og afventer spillet vil fortsætte.

Den første pibekoncert blandt publikum.

Også de næste bolde vinder Sánchez med to serveesser. Ikke fordi de var særligt hårde, men fordi Feijóo slet ikke fik ketcheren på boldene, fordi hans øjne fortsat var på Sámnchez' position. Feijóo mener, at linjedommeren fejlagtigt har dømt en bold inde. Han brokker sig til dommeren og nedgør linjedommeren, fordi han må være PSOE-tilhænger. Feijóo kræver ham udskiftet.

Dommeren beder Feijóo om at fortsætte spillet.

Da Sánchez også vinder den næste bold, opdager Feijóo, at Sánchez’ hustru klapper meget engageret. Han klager over den forstyrrende støj fra hende og beder dommeren om, at sende hende ud af salen. Det vil dommeren ikke, og Feijóo siger nu, at han vil klage over dommeren til det internationale tennisforbund.

Feijóo bemærker også, at Sánchez’ hustru bærer en T-shirt hvis dekoration kan minde om logoet på et rejsebureau. Han tager en mobil op af ketcher-tasken, ringer til sin personlige assistent, og beder ham om at betale en undersøgelsesdommer for at anklage Sánchez’ hustru for “influencer-virksomhed”.

Under det seneste optrin havde Sánchez forladt banen for ikke at skulle høre mere på Feijóo.

Jeg forlod også min plads på første parket. Feijóo var ikke anderledes, end de hundredvis af gange, som jeg havde oplevet ham på tv og andre medier gennem det seneste år. Og det kunne jeg bare ikke holde ud længere …

Hr. Feijóo, det kan godt være, at du har en politik, der vil være meget bedre for Spanien. Men så ville det være smart, hvis du brugte din medietid på banen til at fortælle mig om den i stedet for at bruge den til permanent mudderkastning.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt

PS: Tusindvis af journalister har underskrevet et manifest, hvor de kræver stop for mudderkastningen. Her på redaktionen har vi også underskrevet manifestet hver især.

Vox har gjort forsøg på at sabotere det ved at underskrive med falske identiteter, skriver forbrugerforeningen FACUA, der selv er medunderskrivere.

MANIFESTET

Regeringer vælges ved stemmeurnerne. Nej til juridiske og mediemæssige statskup.

Angrebet fra medierne og den juridiske ultrahøjrefløj mod regeringslederens kone er et nyt forsøg på at undergrave den folkelige vilje, der kom til udtryk i valgurnerne, med ulovlige midler.

Kampagnen med skrøner, usandheder og chikane mod medlemmer af de sidste to koalitionsregeringer og andre progressive og uafhængighedsvenlige kræfter, som er koordineret og finansieret af den politiske, mediemæssige, forretningsmæssige og juridiske højrefløj, angriber selve grundlaget for det parlamentariske demokrati og efterlader retsstaten forsvarsløs.

Vi, de undertegnede journalister, opfordrer civilsamfundet til at tilslutte sig dette manifest og til at mobilisere på sociale netværk og i gaderne mod denne antidemokratiske skandale.

Regeringer vælges og ændres ved stemmeurnerne og i parlamentet.

Nej til rets- og mediekuppet. Nej til muddermaskinen.

Du kan se underskriverne her