Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tre turister døde af legionær-syge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/02/2012 - 11:16

Sundhed & sygdom


I går kunne Spanien i Dag fortælle, at fem turister var blevet smittet med legionær-syge, men at myndighederne frygtede, at det blot var topp...

I går kunne Spanien i Dag fortælle, at fem turister var blevet smittet med legionær-syge, men at myndighederne frygtede, at det blot var toppen af isbjerget. Den frygt var velbegrundet; sygdommen har nu krævet dødsofre.

 

Tre turister er døde og 11 er syge, efter af de er blevet ramt af den livsfarlige legionær-syge. De tre omkomne er alle britiske turister i alderen 73 til 78, som var på ferie og boede på et hotel i Calpe.

 

Syv britiske turister smittet samt fire spaniere, der arbejder på hotellet.

 

Fundet død på hotelværelset

Diamante Beach Hotel i Calpe, Costa Blanca, er tidligere blevet gennemsøgt for mulige smittekilder, hvorunder alle vand-installationer blev nøje efterset, uden at det gav noget resultat. En ny gennemgang bekræfter dog, at der fundet spor af bakterien på et bestemt værelse.

En af de omkomne døde torsdag på sygehuset, mens en anden blev fundet livløs på sit hotelværelse. Det tredje dødsoffer er der endnu ikke nogen oplysninger om. Identiteten på de tre er endnu ikke offentliggjort.

 

Fem andre briter, som også havde været på ferie på hotellet, er kommet i behandling efter ferien på sygehus i England. Alle fik blev testet positive for bakterien. Den ene er stadig indlagt og i fortsat behandling.

 

Myndigheder advarer samtlige turister

De syge turister er alle ældre pensionister i 70 og 80-års alderen.

 

En talsmand for det britiske rejseselskab Saga Hollydays siger, at der med det samme blev sendt en ekspert af sted til området for at undersøge sagen og tage vandprøver.

 

Myndighederne har sendt en advarsel ud til samtlige turister, der har opholdt sig på hotellet – og særligt på værelse 283 - på Diamante Beach Hotel inden for de seneste to måneder, om, at der er konstateret legionella-bakterier på stedet.

 

FAKTA
De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, og kan minde om en almindelig influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diaré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse og kan forgrene sig til centralnervesystemet, lever og nyre. Dødeligheden er på ca. 15 procent.

 

Legionellabakterier lever i ferskvand og andre våde/fugtige miljøer. De formerer sig bedst i lunkent vand. Smitte foregår hyppigst ved indånding af små vandpartikler (aerosol), der er inficeret med legionellabakterier. Smitte kan sandsynligvis også ske ved at drikke forurenet vand. Inkubationstiden er oftest på mellem to og ti dage, men i enkelte tilfælde kan den være længere.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.