Tredje Verdenskrig

I en konventionel krig dræbes med kugler og bomber. I 3. Verdenskrig, der allerede har varet længe, dør folk af sult, når spekulanterne eksempelvis leger med kornpriserne. I dag fortsætter spillet på den spanske og de øvrige globale børser.

Lad os starte med det positive: risikopræmien på de spanske statsgældsobligationer faldt yderligere en smule i morges til 269 basispoint – 10 basispoint mindre end ved lukketid i går.

Det betyder, at der lige nu er ro omkring Spaniens økonomiske situation, hvor netop renten på statsgældsobligationerne har været det største problem.

Lavere oliepriser

Udsigten til ny recession får oliepriserne til at falde, og det kan hurtigt betyde lavere priser på benzinstationerne.

På råvarebørsen i New York handles den amerikanske WTI-olie i 80,46 dollar pr. tønde. Det svarer til et fald på 7,39 procent og giver den laveste handelspris år.

Olie fra Nordsøen handles i 103,22 dollar pr. tønde – den laveste pris siden februar i år - efter et fald på 5,6 procent. .

Her slutter det positive også

Blodbade

Mandagen endte, som frygtet, med blodbade på mange børser. Det tog for alvor fat, da Wall Street åbnede. Der blev milliard-gevinster til de spekulanter, der havde satset på, at aktierne ville falde.

Dow Jones faldt med 5,49 procent, S&P med 6,6 procent og Nasdaq med 6,86 procent. Faldet i S&P var det største siden finanskrisen brød ud i 2008.

Obama på banen

USA’s præsident Barack Obama brød mandag aften dansk tid tavsheden omkring nedgraderingen af USA’s kreditværdighed.

Mangel på politisk vilje i Washington har forværret krisen, var budskabet fra Obama. I en direkte henvendelse til det amerikanske folk fra Det Hvide Hus, sagde Obama:

- Vi har ikke brug for et kreditvurderingsselskab til at fortælle os, at hårdknuden i Kongressen ikke har været konstruktiv.

Situationen kan tvinge den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, til endnu en gang at kaste tusindvis af milliarder af dollar ind i økonomien.

Trak Spanien ned

Selvom børsen i Madrid startede mandagen positivt med en stigning på 3,83 procent i IBEX35, så endte den med et fald på 2,44 procent – et udsving på over 6 procent på en enkelt dag.

Ny gyser i dag

Kl. 9:15 i morges var IBEX35 steget med 1,98 procent og kl. 9:35 sluttede optimismen med et fald på 0,94 procent.

Kl.11:15 var faldet øget til 3,05 procent.

Sender vi et blik til Danmark, startede Købehavns Fondbørs også positivt med en stigning på over 1 procent. Men det vendte brat, da C20-indekset kl. 10:35 var faldet med ikke mindre end 4,4 procent. Det betyder, at selskaberne i C20-indekset har mistet omkring 140 milliarder i aktieværdi over de seneste 12 dage.

Hvornår slutter det her?

Ifølge professor ved Copenhagen Business School Finn Østrup, så var mandagens aktiedrama kun begyndelsen til en lang og dyb krise. Det skriver borsen.dk

Regeringer og centralbanker har opbrugt alle de nemme løsninger, og der er ikke flere knapper at dreje på, lyder det fra Finn Østrup.

Langvarig krise i udsigt

"Jeg anser de her kursfald som begyndelsen på en langvarig nedtur. Mange eksperter beskriver det som en kortvarig krise, men det mener jeg er forkert," siger Finn Østrup.

Det er den store gæld, som både lande, virksomheder og privatpersoner har opbygget gennem flere år, der er hovedproblemet ifølge Østrup.

Desuden er mange aktiver som aktier, steget alt for meget alt for hurtigt efter finanskrisen, siger han.

"Under finanskrisen i 2008 greb staterne ind ved at påtage sig endnu mere gæld, og centralbankerne satte renterne ned til rekordlave niveauer."

Ingen åbenlyse løsninger tilbage

"Tre år efter kan vi nu konstatere, at den politik har nået sin grænse," siger Østrup og fortsætter:

"Nu står vi i en ny situation, hvor gælden fortsat er den samme, måske er den endda vokset, og der er ingen åbenlyse løsninger. Vi er tilbage i samme situation som under finanskrisen. Og det kan ikke løses kortvarigt," siger han.

Alle tidligere kriser viser, at gælden skal nedbringes, og det vil medføre en lang periode med opsparing, hvor gælden reduceres hos både private og på nationalt plan. Det betyder besparelser, flere arbejdsløse og faldende boligpriser, siger Østrup.

Som en mulighed ud af moradset nævner Østrup flere offentlige investeringer, både herhjemme og i USA for eksempel, for på den måde sætte skub i økonomien.

Bagsiden er, at det vil øge landenes gæld på kort sigt, og det bryder finansmarkederne sig ikke om, siger Finn Østrup.