Tyv hjælper med at fange pædofil
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/12/2013 - 11:26
Krimi og katastrofe
Somme tider helliger midlet i dén grad målet. En tyv kom fejlagtigt til at stjæle hjemmelavet børneporno, og han havde ikke samvittighed til...
Somme tider helliger midlet i dén grad målet. En tyv kom fejlagtigt til at stjæle hjemmelavet børneporno, og han havde ikke samvittighed til andet end at hjælpe politiet med at få smækket håndjern på den den 64-årige pædofile ungdomstræner.
Tyven brød ind i et hus i Jaén og havde taget nogle hårde hvidevarer, et kamera og tre videoer med sig. Han blev helt sikkert blevet ubehageligt overrasket, da han bagefter fandt ud af, at videoerne indeholdt optagelser af seksuelle overgreb på mindreårige.
Brev fra tyven
Den samvittighedsfulde tyv tøvede ikke med at ringe til politiet fra en telefonboks og melde sagen. Han fortalte, at han havde lagt nogle videokassetter under en bil, der holdt parkeret på en bestemt gade i Jaén. Sammen med videoerne lå i øvrigt også adressen på ejeren og en besked fra tyven.
"Jeg har været så uheldig, at disse videoer er havnet i mine hænder, og jeg ser mig nødsaget til at overdrage dem til politifolk, så de kan gøre deres job og sende denne … i fængsel for resten af hans liv”, skrev tyven i sin besked til betjentene.
Efter at have set nærmere på tyvekosterne lykkedes det hurtigt for politiet at opspore den 64-årige pædofile i hans hjem på den centrale gade, Avenida de Andalucía i Jaén.
Lokkede unge hjem og fllmede
Filmede overgreb med skjult kamera
Det viste sig, at manden var træner i den lokale ungdomsfodboldklub, Fénix, hvor han knyttede venskaber med børnene og inviterede dem hjem for at se porno. Men han er også mistænkt og sigtet for seksuelle overgreb mod børnene i sportsklubben.
Den 64-årige blev anholdt mandag, og to dage senere blev han overført til Jaén II-fængslet.
Han har ikke tidligere været anmeldt for børneporno, men blev for 30 år siden anholdt i forbindelse med et voldeligt røveri.
Det er lykkedes at identificere fire mindreårige på mellem ti og 16 år, som muligvis har været udsat for seksuelle overgreb i mindst seks år. Den anholdte kamuflerede sine videooptagelser ved at skjule sit kamera i en pap-kasse.
Dumt: Anmeldte indbruddet
Ufatteligt nok viste det sig også, at den pædofile endda havde været så dum at anmelde indbruddet, på trods af at der altså var blevet stjålet dybt kriminelle optagelser. Den 64-årige havde været en tur på politistationen ni dage inden sin egen anholdelse og havde her oplyst, at tyven var kommet ind gennem et vindue og havde fjernet flere mindre hårde hvidevarer.
Han undlod dog at nævne, at der også var forsvundet et kamera og tre videobånd. Ikke desto mindre har det gjort sagen mod den 64-årige så meget stærkere.
Den Gode Tyv på fri fod
Selv om politi, børn og forældre nu kan takke den noble tyv for sin indsats, er det ikke noget, nogen skal forsøge at efterabe, siger en talsmand for politiet i Jaén.
- En tyv er stadig en tyv, konkluderer politichefen.
Og Den Gode Tyv, som han bliver kaldt på de sociale netværk, er stadig på fri fod.
Se video fra ransagningen af mandens hjem:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.