Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udlænding tog grueligt fejl

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/11/2013 - 11:18

Krimi og katastrofe


Udenlandsk sanger og entertainer på Costa del Sol står over for en noget usikker jul, efter at han bankede på den forkerte dør, forvekslede ...

Udenlandsk sanger og entertainer på Costa del Sol står over for en noget usikker jul, efter at han bankede på den forkerte dør, forvekslede betjente med kriminelle, røg i fængsel og nu har udrejseforbud.

 

44-årige Jason Coleman - The Mancunian - blev lagt i håndjern og tvunget til jorden, efter at han havde forsøgt at stikke fra det, han troede var et overfald. Det viste sig imidlertid, at der var tale om to civilklædte betjente og ikke overfaldsmænd.

 

Tog fejl af etagen

Sagen startede, da briten ved et uheld bankede på døren til en lejlighed i Ibis-komplekset i Benalmadena, der er under overvågning af politiet. Jason skulle faktisk have besøgt en ven, der bor en etage højere oppe, men han tog fejl.

 

- Jeg kender ikke boligkomplekset ret godt og havnede på den forkerte etage. Da jeg bankede på den lejlighed, som jeg troede tilhørte min ven, dukkede der pludselig en mand og en kvinde op bag mig, fortæller Jason til Olive Press.

 

- De råbte ”politi” og stak deres kilte frem, men var ikke i uniform, og jeg havde ikke en chance for at se dem ordentligt, forklarer Jason.

 

Problemet var, at Jason havde på hos hos en marrokansk narkohandler, der blev overvåget af politiet.

 

Flygtede, fældet og anholdt

I den tro, at han var ved at blive overfaldet, kæmpede han sig fri og løb ned til lobbyen, hvor han troede, at han var i sikkerhed. Men betjentene satte efter ham og fik ham væltet om på jorden, hvorefter han blev lagt i håndjern og taget med på stationen i Torremolinos.

 

Her blev han tilbageholdt i 24 timer.

 

I løbet af den tid fik han end ikke lov til at ringe til sin kone for at fortælle, hvor han var.

 

- Min familie blev enormt stresset over, at jeg ikke var kommet hjem. De startede en efterlysning på Facebook og spurgte, om der var nogen, der havde set mig, siger han.

 

Sigtet og med rejseforbud

Sangeren blev til sidst løsladt - dog med en sigtelse for at have modsat sig anholdelse - og han har nu forbud mod at forlade landet.

 

- Jeg har ingen idé om, hvad der sker, og ved ikke, om jeg skal møde i retten eller ej. Jeg havde planlagt en tur til England for at se min familie, men ved ikke om det går. Og jeg har ikke råd til at sætte en advokat på sagen, siger sangeren, som understreger, at han er en ærlig fyr, der altid har arbejdet hårdt og intet gjort galt.

 

- Jeg er en familiefar med tre børn, og de blev virkelig bekymrede, da jeg ikke kom hjem den aften. Det hele er helt latterligt. Jeg har brug for hjælp og rådgivning, lyder det desperat fra Jason.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.