Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ulovligt at drikke øl på gaden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/10/2013 - 10:57

Samfund og Politik


Pas på, hvis du drikker øl eller tørrer tøj, hvor andre kan se det. Ny lov gør begge dele ulovligt, og det vil nok få en del til at kigge ...

Pas på, hvis du drikker øl eller tørrer tøj, hvor andre kan se det. Ny lov gør begge dele ulovligt, og det vil nok få en del til at kigge sig over skulderen.

 

Ligesom Madrid, der for nylig blandt andet forbød uforsigtig blomstervanding, er lovene også blevet strammet op på De Kanariske Øer. Den nye lov, for hvad man må og ikke må, blev offentliggjort allerede i maj, men træder nu i kraft. Du kan se frem til en alvorlig bøde, hvis du bryder nye ordensregler.

 

Læs også: Blomstervanding forbudt

 

1.500 euro for en øl

Hvis du nyder en øl i en park eller på en offentlig plads på øerne, er det derfor en god idé at kigge dig over skulderen imens. Det kan nemlig give bøder på op til 1.500 euro, hvis du bliver opdaget.

 

Også prostituerede og natklub-promotere skal se sig godt for i fremtiden, da de også kan få bøder  for deres arbejde. Hvis man sælger eller køber sex offentligt, kan man få bøder på op til 3.000 euro, og der tages ikke hensyn til, om du er turist eller fastboende - klapper fælden, så klapper den! Særligt hvis sædelighedsforbrydelsen bliver begået i nærheden af skoler eller børn bliver bøderne høje.

 

I den mere specielle ende af den nye lov finder man et forbud mod at tørre tøj, hvor andre kan se det. Der er også forbud mod at parkere en campingvogn eller autocamper på en offentlig parkeringsplads i mere end en dag. Det bliver også forbudt at optræde som menneskelig statue og smide sit affald i de forkerte containere.

 

Der er dog mulighed for at protestere og afgive forklaring ved alle bøderne, og pengene bliver heller ikke opkrævet med det samme.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.