Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

By under vand

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/03/2013 - 10:51

Vejr og natur


90 personer blev i går evakueret, efter at vandstanden i Guadalquivir-floden er steget til nye faretruende højder. Gader står under vand, og ...

90 personer blev i går evakueret, efter at vandstanden i Guadalquivir-floden er steget til nye faretruende højder. Gader står under vand, og borgere forsøger desperat at holde det våde element ude af husene.

 

 

 

70 personer fra militærets nødtjeneste, UME, blev sendt i går sendt til byen Ecija, som ligger i Sevilla-provinsen for at hjælpe til med at prøve at holde vandstanden nede ved afvanding og fjernelse af slam for at lette gennemløbet. Der bliver også arbejdet på at opføre en 40 meter høj støttemur ved Genil-floden, der er en biflod til Guadalquivir.

 

 

De 90 personer, som i går blev evakueret, blev ganske enkelt bedt om at forlade deres huse i Mogón i Villacarrillo-området, der ligger kun ti kilometer fra vandreservoiret El Tranco.

 

 

Og det er langt fra første gang, der sker evakueringer i forbindelse med stigende vandstand i Guadalquivir-floden, der løber gennem provinserne Córdoba og Sevilla. I februar 2010 blev et stort antal huse oversvømmet og flere hundrede borgere blev evakueret.

 

 

Vandreserver på bristepunktet

 

Beholdningen i vandreservoirerne er nu oppe på 90 procent, og der skal ikke falde meget mere regn, før det bliver nødvendigt at åbne sluserne, og så kommer der for alvor fare for oversvømmelser.

 

 

Cordoba-provinsen var tirsdag i gult alarmberedskab, og beredskabstjenesten har fået besked på at stå klar til hurtig udrykning, hvis ikke regnen stilner af i løbet af de kommende dage. Myndighederne gør klar til evakueringer ligesom i 2010, og indbyggerne i de mest udsatte egne har fået besked på at pakke de mest nødvendige ejendele og være klar til at komme af sted i en fart.

 

 

Flere byrådsmedlemmer i Cordoba er blevet bedt om at tage til de områder, der er mest udsat for oversvømmelser, når Guadalquivir floden går over sine bredder, for at undersøge, hvordan man kan afværge oversvømmelser når vandstanden stiger.

 

Se flere vilde billeder fra oversvømmelserne:

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.