Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ur forsvandt i security-kontrol

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/07/2013 - 06:00

Fly & trafik


Mandag beskrev Spanien i Dag historien om, at en læser blev bestjålet i security-kontrollen i lufthavnen i Málaga. Det har nu fået flere læ...

Mandag beskrev Spanien i Dag historien om, at en læser blev bestjålet i security-kontrollen i lufthavnen i Málaga. Det har nu fået flere læsere op af stolen.

 

Spanien i Dag-læseren skriver:



Jeg var udsat for et røveri i Security Check i Malaga Lufthavn tirsdag den 27. november 2012.



Som alle andre tager jeg bælte og ur af, samt jakke hvori der er pung, nøgler og mobiltelefon. Der er forvirring med et ægtepar foran mig, der bliver bedt om at gå frem og tilbage gennem kontrollen.



Jeg bliver bedt om at vente og min bagage kører igennem og kommer derfor til at stå for sig selv længst væk.

Der går mindst et minut, og alle foran mig har frit udsyn til min bakke. Jeg kommer igennem, og da jeg går derfra med bakken for at gå til pakkebordene længere væk, kan jeg ikke se uret.


 

Så var det væk!

Tænker, jeg har puttet det i lommen på jakken. Tager bælte og jakke på, tømmer bakken og kan ikke finde uret.
 Går tilbage til Security og beder dem om at se på båndet, om det skulle være faldet af. De er først meget afvisende. Spørger herefter, om jeg må se videobåndet fra overvågningen, hvilket jeg ikke kan få tilladelse til. Det har kun politiet.



Der går 45 minutter, og jeg kommer ind i et lokale med en tolk, der forklarer, de har undersøgt en mistænkt, men ikke fundet mit ur.
 Jeg får efter lang diskussion en kvittering på, at det er anmeldt og når netop flyet til DK.
Den danske forsikring dækker en del af urets pris, men langt fra prisen i dag. Uret var fire år gammelt, og prisen i dag er kr. 86.000 kroner.



Råd: Følg din bakke og vent med at sætte den på båndet, til du selv går igennem. Gem alle personlige ejendele som pas, pung, ur, mobil, bælte, smykker mv. i jakkelommerne eller i en medbragt pose.



Intet skal være være synligt, så det frister svage sjæle. 

 

 

Kommentarer

Når jeg kommer til båndet ved Security Check i Malaga Lufthavn eller Kastrup, tager jeg mit ur min pung telefon og hvis jeg har noget andet metal der vil udløse detektoren og lægger tingene i en lomme/rum (m/lynlås) på min håndbagage, det eneste jeg lægger i bakken er min livrem, computer og briller. Det har virket hver gang for mig og der er 2 fordele ved det: 1 Det er nemt når kufferten har været igennem båndet at stå stille og roligt og få tingene tilbage hvor de var før, eller blot at gå videre til et mere stille sted, hvis der på en travl dag er trængsel.: 2. Det er mere besværligt at stjæle en genstand/ting da en evt. tyv først skal lukke lynlåsen til tasken op. Man kan også bedre holde lidt øje når det ligger i håndbagagen hvis man udløser alarmen bla. fordi man har lynlåse flere steder på bukserne (som jeg ofte har) og så skal gå retur i porten og evt undersøges med håndholdt metal detektor. Jeg har ikke set mange andre bruge dette men jeg har gjort det tit og kommet igennem uden problemer eller kommentarer fra personalet. mvh jens

Det er kedeligt, at man selv sådanne steder skal passe så meget på personalet. Jeg har dog en god oplevelse, forrige jul rejste med min nyindkøbte tablet. Jeg havde hund i taske (den skulle ud af tasken og en skulle holde den) mens jeg tog tabletten ud af hylsteret samt lagde mobil, nøgler, overtøj o.a. på bakker. Så skulle støvlerne også af. Igennem et par gange og fat i alle sagerne igen, først hund i taske og så småting + overtøj og papirer. Endelig gik jeg ind, sad lidt og ventede et sted og gik så mod gaten. Langt derude kom jeg i tanker om min tablet. Den havde jeg glemt på båndet. Jeg løb tilbage så hurtigt jeg kunne - 75 år - og prøvede at huske, hvor jeg gik igennem. Heldigvis var en af de unge piger klar over, hvor den var og gik ud på et kontor og hentede den til mig. Jeg var lykkelig.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.