Uskyldig sad ni år i fængsel
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/04/2013 - 11:36
Krimi og katastrofe
Marokkansk statsborger er blevet tilkendt 650.000 euro i erstatning for de næsten ni år han sad fængslet for en forbrydelse, han ikke havde b...
Marokkansk statsborger er blevet tilkendt 650.000 euro i erstatning for de næsten ni år han sad fængslet for en forbrydelse, han ikke havde begået.
Det er dog langt fra de ti millioner, som han og hans advokat havde krævet.
Marokkaneren fik i juni 2002 en dom på 13 års fængsel, efter at en kvinde fra El Ejido, Almería, havde anmeldt ham for fuldbyrdet voldtægt.
Hun hævdede, at hun blev truet til at udføre oralsex på ham under trusler om ekstrem vold. Hun fortalte den skrækkelige historie - først over for Provinsretten i Almería og derefter i Højesteret. Højesteret afviste mandens appel og stadfæstede dommen på de 13 års fængsel i marts 2003.
Men sandheden skulle vise sig at være en helt anden. I 2009 blev det kvindelige ”offer” idømt tre års fængsel, efter at hun var gået til bekendelse og fortalt, at hendes anklager om voldtægt var det pure opspind. Men ikke nok med det det. Kvinden appellerede fængselsdommen, som efterfølgende blev gjort betinget, og hun slap dermed for at ruske tremmer.
Marokkaneren nåede at sidde i fængsel i otte år og 11 måneder for en forbrydelse, han slet ikke havde begået. Han krævede en erstatning på ti millioner euro med henvisning til, at han havde kone og tre små børn på det tidspunkt, han blev fængslet, og han har mistet al samvær med børnene i hovedparten af deres barndom.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.