Værste tørke i 150 år
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/05/2014 - 09:39
Vejr og natur
Syd og Østspanien er ramt af den værste tørke i 150 år. Vandreserver og afgrøder er truet af den hidtil laveste nedbørsmængde, der er reg...
Syd og Østspanien er ramt af den værste tørke i 150 år. Vandreserver og afgrøder er truet af den hidtil laveste nedbørsmængde, der er registreret i løbet af en vinter og et forår.
De værst ramte områder er Valencia og Alicante, hvor der ikke er faldet mange dråber siden sidste års uventet ”Gota Fría” eller “Middelhavs-monsunregn” i slutningen af august. Selv i den næst-tørreste periode i løbet af de seneste 150 år regnede det dobbelt så meget i Valencia og Murcia, som i slutningen 2013 og starten af 2014.
Murcia, Albacete, Cuenca, Teruel, Cádiz, Málaga, Jaén og Almería er også i høj risiko for tørkeproblemer, mens de eneste provinser i Andalusien, der går fri, er Granada, Sevilla og Huelva.
Udsigt til hård sommer uden vand
Nedbøren i Valencia og Alicante har været den laveste siden optegnelserne begyndte i år 1864, og selv om prognosen i denne uge varslede voldsomme regnskyl over det meste af fastlandet, går den sydøstlige del igen fri.
Reservoirerne i de tørkeramte områder ligger på mellem 74 og 90 procent af deres kapacitet, mens floden Júcar, der står for en stor del af vandforsyningen i Valencia-regionenen, er nede på 54 procent.
Mange af afgrøderne lider kraftigt under tørken, eller har allerede simpelthen givet op.
Regnen i Spanien har i år været skævt fordelt. Mens de østlige egne kun har fået mellem 25 og 50 procent af den gennemsnitlige nedbør, har den nordlige og vestlige del af fastlandet fået rigelig med vand, og her er vandbeholdningerne helt i top.
Kan måske også interessere dig
Spansk NATO-triumf: Patriot-missiler fra Incirlik stoppede iransk angreb
Her får du oplysninger, der ikke rigtigt er kommet frem i pressen.
Koblet til 24/7: Spaniernes skærmtid når nye højder
Det er slut med kun at tjekke e-mails eller scrolle hurtigt gennem nyhederne.
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















