“Vandet vil løbe hurtigere, og vi har bygget de forkerte steder”

Adrián Escudero, professor i økologi ved Universidad Rey Juan Carlos de Madrid (URJC), forklarer risikoen ved en ny storm, og hvorfor der er blevet bygget forkert.

Valencia led igen torsdag under virkningerne af en ny DANA, hvis voldsomme regnskyl fik det statslige meteorologiske agentur (Aemet) til at aktivere den røde alarm indtil i går klokken 12:00. Det skabte en vis bekymring i de områder, der blev ramt af den forrige storm. To uger efter katastrofen den 29. oktober er overfladen og infrastrukturen stadig ikke kommet sig helt, og jorden har nået sin absorptionsgrænse. Den har mistet deres svampeffekt, hvilket betyder, at enhver kraftig regn kan løbe hurtigere væk og skabe nye komplikationer.

Det fortæller Adrián Escudero, professor i økologi ved URJC, til 20minutos, og han forklarer, “at overfladen på disse jorde nu opfører sig, som om den var af plastik. Jorden har mistet sin absorptionsevne, da den kapacitet, den havde til at opsuge og indfange vand, er helt forsvundet”, siger han og indikerer, at det vil medføre en stor hurtig overfladeafstrømning og i tilfælde af kraftig vandmasserne løbe meget hurtigere.

- Den destruktive kraft har at gøre med den hastighed, hvormed vandet samler sig, og i lyset af en ny intens DANA er de berørte områder i Valencia i fare, advarer eksperten. I den forbindelse understreger han, at jordbundens sammensætning i disse områder, som gør, at den allerede er begrænset med hensyn til at absorbere væske, nu er en større udfordring på grund af den mætning, den har.

Teksturen i den valencianske jord er 63 procent ler og sand og 30 procent kun rent ler, ifølge data fra Generalitat. Escudero forklarer, at disse overflader er ret vandafvisende, dvs. at det er meget vanskeligt for dem at blive gennemblødt og for vand at trænge ind. Faktum er, at deres partikler har en begrænset absorptionskapacitet under normale forhold, og efter regnen i den sidste storm har de nået mætningspunktet. 

Desuden forværres situationen, når man tager vandafledningssystemets tilstand i betragtning, som med URJC-professorens ord er meget dårlig, som minimum. Mudder og slam har dannet barrierer i afløbssystemerne, som forhindrer den normale vandgennemstrømning, og på trods af indsatsen for at rense rør og afløb er de stadig langt fra at være fuldt funktionsdygtige.

“Vi har bygget på steder, hvor det ikke giver mening”

Alt i alt peger Escudero på det grundliggende problem: byggeri og urbanisering i områder, der på grund af deres karakteristika er udsat for ugunstige meteorologiske fænomener. I Valencia har byspredningen invaderet områder, der er udsat for oversvømmelser. 

Problemet er, at vi har bygget på steder, hvor det ikke giver mening, og derudover har vi fjernet alle de naturlige elementer, der kunne gøre disse begivenheder mindre ødelæggende, som for eksempel vegetationen, kritiserer han.

- Hvis vi havde et helt bassin med træer og vegetation, ville vandet bevæge sig langsommere, det ville have mere tid til at infiltrere, og det ville være meget mindre skadeligt, siger han. Økologen hævder dog, at beslutninger om urbanisering og manglende planlægning af arealanvendelse har gjort mange områder sårbare over for disse naturfænomener.

Selv om skybrud er almindelige i middelhavsklimaet, er de blevet hyppigere og mere omfattende, hvilket gør de nuværende fænomener meget mere ekstreme end tidligere. Escudero advarer om, at denne dynamik er normal, »men ikke så intens, som den er nu«. »Klimaforandringerne gør disse fænomener meget vildere, end de har været historisk set«. 

»Vi har en kompleks nær fremtid, for det her kommer til at gentage sig. Vi er nødt til at træffe alvorlige foranstaltninger med hensyn til territorial koordinering og urbanisering«, påpeger han. Til det formål understreger eksperten, at det er nødvendigt at forbedre sikkerhedssystemerne og styre risikoen mere effektivt og også at genoverveje, hvordan og hvor boliger og infrastruktur bygges.