Vandrer overlever dødsstyrt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/03/2013 - 10:57
Krimi og katastrofe
63-årig vandrer slap mirakuløst med lettere kvæstelser, da han styrtede 80 meter ned ad en skrænt fra toppen af La Concha i Marbella.
63-årig vandrer slap mirakuløst med lettere kvæstelser, da han styrtede 80 meter ned ad en skrænt fra toppen af La Concha i Marbella.
Manden blev fundet i live, men med blå mærker og mindre kvæstelser på arme og ben, et trykket ribben og lettere skader i hovedet. Ulykken skete klokken 14:15, da manden var ved at bestige La Concha sammen med to andre.
På grund af stejlheden og et ufremkommeligt terræn måtte alarm-centralen sende bud efter en helikopter, der blev sendt mod ulykkesstedet. Det lykkedes at finde den sårede 63-årige, der var ved fuld bevidsthed, og han blev efterfølgende overført til Costa del Sol Hospital
El Pico de la Concha ligger i en højde af 1.270 meter og navnet skyldes bjergets form og farve, der ligner den riflede overflade på en musling.
Bjerget er en del af Sierra Blanca er og er den næsthøjeste bjergtop efter El Pico del Lastonar, der rager 1.275 meter op. Af andre toppe i Sierra Blanca er El cerro de la Zarina i 1.141 meters højde, og El Cruz de Juanar i 1.178 meters højde, som også er et populært udflugtsmål.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Nordmand omkommet efter fald under gåtur på Gran Canaria
Udenrigsministeriet bekræfter dødsfald over for Spanien i Dag.
Intet hav, men masser af vand, kyster og blå flag
Forfriskende sommerferie på et overraskende sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















