August starter noget blandet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/08/2022 - 07:00
Vejr og natur
Hagl, regn, hede, blæst og calima - ugen starter lidt ustadigt.
Varsler om kraftige regn- og tordenbyger på den østlige del af halvøen. Der advares også om høje dagstemperaturer i det meste af landet, mens der er varsler om perioder med kraftig vind i den nordvestlige del af Galicien og Gibraltarstrædet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet i perioder i Asturien og det nordlige Galicien, og det er ikke udelukket, at der kan falde lidt regn i det nordlige Lugo. Mest letskyet eller klart i resten af landet, men med enkelte lavthængende skyer om morgenen ved nordvestkysten, de nordlige egne af De Kanariske Øer og ved Alboráns sydkyst.
Der vil også være overskyet over store dele af halvøens indre egne med byger og tordenvejr i det østlige område, hvor de sandsynligvis vil være kraftige og med hagl. Svagere og mere spredte regn- og tordenbyger kan ikke udelukkes i Pyrenæerne, områder på den sydlige højslette, de centrale bjerge, det indre af Valencia samt det sydlige Aragon og Catalonien.
Morgentåge i Asturien, det nordlige Galicien, den øvre del af Ebro-dalen og området omkring Gibraltarstrædet. Calima-varsel for De Kanariske Øer og Melilla.
Stigende dagstemperaturer til den nordøstlige del af den nordlige højslette, i Ebro-dalen, det indre af Valencia-regionen og i de centrale dele af De Kanariske Øer. Temperaturerne forventes at overstige 40 grader i Guadalquivir og i det meste af Extremadura. Generelt kun få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr med enkelte lavthængende skyer om morgenen ved kysten. Temperaturer med små ændringer på 30 til 34 grader og 20 til 24 i nat. Let vind fra øst eller sydøst.
Gran Canaria
I nord er det mest overskyet, men om eftermiddagen klarer det op. I resten delvist letskyet, men også det vil have tendens til at forsvinde fra midt på dagen. Calima-varsel for højtliggende og centrale dele.
Temperaturerne vil stige svagt til moderat til 23 til 27 grader, men lokalt en del varmere. Lejlighedsvis over 37 grader i de indre egne. I de lavtliggende områder på de sydøstlige og vestlige kanter kan temperaturen nå op på 34 grader. Let vind fra nordøst, der i perioder kan friske noget op på de sydøstlige og nordvestlige kanter. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel med periodevis højtliggende skyer om eftermiddagen. Overskyet fra midt på dagen i de indre egne.
Minimumstemperaturerne er uændrede, maksimumstemperaturerne er uændrede i den sydlige del og stigende i resten, så vi havner på 33 til 35 grader og 20 til 24 i nat. Svag vind fra skiftende retninger dog overvejende fra østlig og sydlig retning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.