Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Behagelige temperaturer i stort set hele landet

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 12/09/2023 - 07:00

Vejr og natur

En noget ustadig dag i nordøst.

Varsel om regn og torden på den nordøstlige tredjedel af halvøen, lokalt kraftige byger i Pyrenæerne, den østlige del af nordvestkysten og andre dele i Catalonien.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

I Galicien og Biscayabugten forventes skyet eller delvis skyet himmel med byger, der er mere udbredt og ledsaget af torden i den østlige del. Ligeledes vil der i det meste af indlandet være tiltagende skydække med mulighed for byger og lejlighedsvis tordenvejr på Balearerne, den nordlige halvdel og den østlige tredjedel af fastlandet, og det gælder især i bjergene. 

Mest regn til den nordøstlige tredjedel. 

Overskyet himmel i perioder over De Kanariske Øer, og i bjergområderne er der efterhånden mere skyet og mulighed for let regn i nord.

Dis eller morgentåge i Galicien, det nordlige højland, øvre Ebro-dal, nordvestkysten, den østlige og sydvestlige del af halvøen samt på Mallorca. Calima-varsel for Melilla og De Baleariske Øer, så nedbør kan være ledsaget af såkaldt ‘barro’ - mudderregn.

Nattemperaturerne falder på den nordlige tredjedel af fastlandet og i indlandet på De Kanariske Øer. Dagstemperaturerne falder på den nordøstlige tredjedel, stiger i vest og uden større ændringer i resten.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, men dog mere skyet i løbet af dagen i bjergene i de indre egne. Temperaturerne er uændrede, bortset fra i Guadalhorce-dalen, hvor dagstemperaturerne stiger. Dermed lander vi på 27 til 32 grader og 15 til 23 i nat.

Tag med til legendarisk vingård og restaurant med syngende tjenere. Læs mere HER.

Gran Canaria

I nord og i de indre egne skyet i perioder, men dog nogen opklaring ved kysterne i løbet af eftermiddagen. I syd er det generelt letskyet. Svage og lejlighedsvise byger er ikke udelukket, hovedsageligt i nord tidligt om morgenen og i de indre områder i løbet af dagens anden halvdel.

Temperaturer med små ændringer, bortset fra små stigninger i minimumstemperaturer i det sydlige midtland. Det betyder 22 til 27 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder. Fra midt på dagen og fremefter tiltagende skydække og mulighed for byger og lejlighedsvis tordenvejr. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 17 til 22 grader og 28 til 32 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.