Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat ret ustabilt rundt omkring

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 14/11/2024 - 07:00

Vejr og natur

Let stigende temperaturer.

Lokalt meget kraftig eller vedvarende regn til den vestlige del af Andalusien, sydkysten og Levante-områderne, men vi kan heller ikke helt udelukke de centrale bjerge.

Frem til frokost er der stadig dele af Valencia, der er i rød alarm, mens Andalusien er på orange.

Der advares også om perioder med kraftig vind ved Galiciens og Asturiens kyster og ved Middelhavet. 

Temperaturerne stiger betydeligt i store dele af halvøens indre egne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

DANAen forventes at være placeret over det sydvestlige af halvøen og vil fortsat påvirke næsten hele landet. Der forventes masser af nedbør til den sydvestlige del af halvøen, dele i nordvest, sydøst, Levanten, Pitiusas og De Kanariske Øer, men vi kan heller ikke udelukke de omkringliggende områder. 

Der forventes ingen nedbør i Det Cantabriske Hav, den øvre Ebro-dal, i nordøst og på Menorca. Lokalt meget stærke eller vedvarende byger og ledsaget af tordenvejr til den vestlige og sydlige del af Andalusien og dele af  Levante-området, men muligvis også i de centrale bjerge.

Calima over Alboran og den sydligste del af halvøen.

Temperaturerne stiger kraftigt på halvøen, lokalt mærkbart i de indre områder af halvøen, mens de er let faldende på De Kanariske Øer og er uændrede på De Baleariske Øer. Svag frost i Pyrenæerne og lokalt i de nordlige bjerge.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med udbredt nedbør, lokalt kraftig og lejlighedsvis ledsaget af tordenvejr, som er mere sandsynligt og intenst tidligt om morgenen, hvor regnen kan være meget kraftig og vedvarende og ledsaget af tordenvejr og hagl. Stigende temperaturer på 16 til 23 grader og fire til seks om natten - dog helt ned til frysepunktet i Antequera og Ronda.

Gran Canaria

Overskyet med svage og lejlighedsvise byger i nord og vest, især om morgenen, hvor de lejlighedsvis kan være moderate. Fra middagstid bliver det overskyet inde i landet og i øst med lejlighedsvise byger. Temperaturer på 19 til 23 grader.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet med nedbør, der bevæger sig fra nord til syd med lokalt kraftige og vedvarende byger på nordkysten, mindre sandsynligt og mere spredt, jo længere sydpå vi kommer. Stigende temperaturer til 17 til 24 grader og 10 til 16 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.