Torden, hagl, regn, sol og hede
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/06/2024 - 07:00
Vejr og natur
Lidt blandet i dag.
Lokalt kraftige tordenbyger med hagl i de cantabriske og nordlige iberiske bjergområder.
Der varsles om høje temperaturer i de centrale og sydlige områder og i Ebro-dalen. Derudover ventes der bemærkelsesværdigt fald i maksimumstemperaturerne i den sydvestlige del af Galicien og en bemærkelsesværdig stigning i maksimumstemperaturerne i den øvre del af Ebro-dalen.
Perioder med stærk passatvind på De Kanariske Øer.
I alt er områder i syv regioner i alarmberedskab i dag. Det drejer sig om Asturien, Cantabrien, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Galicien, Madrid og La Rioja.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Det meste af landet forventes at have klar himmel eller højtliggende skyer, men der sker alligevel noget her og der.
På den ene side vil tilnærmelsen af en Atlanterhavsfront øge skydækket over den nordvestlige del af halvøen, og på den anden side vil opvarmning i løbet af dagtimerne danne flere skyer over store dele af landet.
Det giver sandsynlighed for nedbør i Galicien, den vestlige del af nordvestkysten og de omkringliggende områder. Der kan også være spredte byger og lejlighedsvise tordenbyger i bjergsystemerne på den nordlige halvdel og østlige tredjedel af halvøen samt i områder i begge Castillas-regionerne.
Lokalt kan nedbøren være kraftig og blive ledsaget af hagl i de cantabriske og nordlige iberiske områder. Der kan også forekomme tørre tordenstorme over et stort område af højlandet.
På De Kanariske Øer forventes der overskyet i perioder over de nordlige dele, og det kan give let regn. Ellers klart og flot.
Calima-varsel for Melilla.
Maksimumstemperaturerne vil falde på den vestlige tredjedel af halvøen og på De Kanariske Øer, mens de vil stige på De Baleariske Øer og den nordøstlige tredjedel af fastlandet - især i den øvre del af Ebro-dalen. Vi kan ramme 34 til 36 grader i de centrale og sydlige områder og i Ebro-dalen.
Minimumstemperaturerne vil falde i Extremadura og stige i Pyrenæerne, i det centrale og nordvestlige indland.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Temperaturerne er uændrede på 27 til 32 grader og 17 til 21 i nat.
Gran Canaria
I nord overvejende skyet himmel med mulighed for spredte og lejlighedsvise lette byger i løbet af dagens anden halvdel. Andre steder letskyet eller klart. Temperaturer i let fald i områder udsat for passatvinden såvel som i indlandsområder, hvor faldet vil være mere udtalt - især om dagen. Kun få ændringer på resten af øen, og dermed lander vi på 20 til 24 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumstemperaturerne er svagt stigende eller uændrede. Det betyder 28 til 31 grader og 16 til 20 i nat.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.