Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere regn og mudder

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 25/03/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Der bliver i dén grad pøset vand i reserverne for tiden, og regnen fortsætter i dag, hvor der også er calima i den sydlige halvdel af fastlandet, hvilket betyder endnu mere mudderregn.

Lokalt vedvarende og/eller kraftige nedbørsmængder i Valencia, dele af de indre egne og Gibraltarstrædet. Der advares også om meget kraftige vindstød i de sydøstlige bjerge og langs Alboran-kysten i dagens første halvdel.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Der vil fortsat være meget ustabilt vejr på halvøen, som dog hovedsageligt vil påvirke de østlige og sydlige egne og Middelhavsområdet. Der forventes skyet eller overskyet himmel over det meste af halvøen og Balearerne med udbredt regn og byger - især i den sydøstlige tredjedel og i de centrale områder. Lokalt kan bygerne være vedvarende og/eller kraftige i området omkring Valencia, i det sydøstlige indland og i området omkring Gibraltarstrædet. 

Der vil falde mindre kraftig, spredt og lejlighedsvis regn på resten af halvøen og på Balearerne, men det bør holde tørt i Galicien, ved nordvestkysten, i Pyrenæerne og de østlige af Balearerne. 

På De Kanariske Øer skyet eller med overskyet i perioder med let nedbør i de nordlige dele af øerne og enkelte byger her og der.

Calima-varsel for den sydøstlige tredjedel af halvøen og på Balearerne. Det betyder også mere af den irriterende ‘barro’ - mudderregn. Så der er ingen grund til at bruge tid på at gøre rent endnu.

Stigende dagstemperaturer til den nordlige tredjedel og i det vestlige Andalusien, mens de falder i den sydlige del af højsletten. Minimumstemperaturerne vil stige på den nordlige tredjedel og falde på den sydøstlige del og kun frost i Pyrenæerne. Ingen større ændringer på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet med byger, som lokalt kan være kraftige og vedvarende, og som lejlighedsvis kan være ledsaget af tordenvejr - især ved kysten. Nedbøren kan blive ledsaget af barro, da der også er varsel om calima. Temperaturerne er uændrede eller faldende til 12 til 20 grader og seks til 13 i nat. Vind fra øst, kraftig med meget kraftige vindstød langs Middelhavskysten og i de højtliggende områder i dagens første halvdel, men efterhånden aftagende til svag vind sidst på dagen.

Gran Canaria

Overskyet i perioder og overvejende overskyet i nord i dagens første timer, hvor der er sandsynlighed for let og lejlighedsvis nedbør i de indre områder. Temperaturerne er stort set uændrede på 16 til 21 grader. Svag til moderat vind fra nordvest, der er noget kraftigere på de sydvestlige og sydøstlige kanter midt på dagen, men efterhånden aftagende til svag vind fra nordvest.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet med nedbør fortrinsvis i dagens første halvdel med tendens til efterhånden at aftage eller blive mere spredt i løbet af eftermiddagen. Nedbøren kan blive ledsaget af barro, da der også er varsel om calima. Temperaturerne er uændrede på 12 til 18 grader og ni til 13 i nat. Moderat vind fra øst og nordøst, dog noget kraftigere ved kysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.