Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stabilt vejr med sol til de fleste

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 26/11/2024 - 07:00

Vejr og natur

Lidt regn her og der, men i småtingsafdelingen.

Bemærkelsesværdigt fald i maksimumstemperaturerne på den østlige halvdel af halvøen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Efter passagen af koldfronten i går forventes det, at der etableres en højtrykssituation, der strækker sig fra Centraleuropa mod Den Iberiske Halvø. 

Fronter fra Atlanterhavet kan dog stadig gøre himlen mørkere i nordvest og give noget spredt nedbør til den vestlige og nordlige del af halvøen, men det bliver i småtingsafdelingen. Vi kan heller ikke helt udelukke nogle eftermiddagsbyger i de sydøstlige bjerge og i Girona. 

På De Kanariske Øer vil der være overskyet himmel over de nordlige dele med mulighed for lejlighedsvise byger i de højtliggende egne og vekslende skydække over de sydlige.

Mulighed for morgentåge i områder af højsletterne, det vestlige Andalusien og lavninger i den nordøstlige del af halvøen, samt dis på de østlige Kanariske Øer, Balearerne og den østlige del af halvøen.

Termiske fald vil være fremherskende på Den Iberiske Halvø og Balearerne, undtagen i den nordvestlige kvadrant og på De Kanariske Øer, hvor der ikke forventes nogen ændringer. Faldet i maksimumstemperaturer vil være mærkbart i den østlige halvdel af Den Iberiske Halvø. Svag frost i Pyrenæerne, ikke udelukket i andre bjerge i den nordlige halvdel.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Skyet himmel med højtliggende skyer og perioder med lavthængende skyer ved kysten. Morgentåge og dis kan ikke udelukkes i Antequera-området. Minimumstemperaturerne falder, mens maksimumstemperaturerne er uændrede, så den står på 18 til 23 grader og 10 til 15 i nat.

Gran Canaria

Overskyet tidligt om morgenen, med tendens til vekslende skydække fra om formiddagen med overvejende mellem- og højtliggende skyer i syd. Minimumstemperaturerne er uændrede eller svagt stigende, og maksimumstemperaturerne sker der ikke meget med, så den står på 21 til 25 grader.

Alicante-provinsen

Overvejende klart med mellem- og højtliggende skyer i perioder. Tåge og spredt dis om morgenen. Temperaturerne falder til 18 til 23 grader og ni til 14 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.