Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Igen noget ustabilt

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 04/05/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Calima-varsel, regn og torden - nogle områder kan endda få hagl! Men solen kommer heldigvis også forbi mange steder, så vi kommer godt omkring i dag.

I dag advares der om regnbyger og lokalt kraftige tordenbyger i dele af Valencia, Murcia, Andalusien og Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Ved nordvestkysten og i den øvre Ebro-dal er det overskyet med spredt, let regn. Den sydøstlige halvdel af halvøen og Balearerne får overskyet himmel med lejlighedsvis nedbør ledsaget af tordenvejr. Lokalt vedvarende eller meget kraftige i Valencia, Murcia og det østlige Andalusien. 

I halvøens indre egne overskyet vejr med byger og lejlighedsvis tordenvejr i den sydlige del af Extremadura, det vestlige Andalusien, de centrale og iberiske bjerge og lokalt kraftige byger i Pyrenæerne. 

På De Kanariske Øer overskyet med enkelte lette byger i de nordlige, bjergrige egne.

Calima-varsel på de Baleariske Øer.

Maksimumstemperaturerne stiger i det meste af halvøens indre egne undtagen i sydøst, hvor de vil falde. Kun få ændringer i resten.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet vejr med byger, der af og til bliver ledsaget af torden, som lokalt kan være kraftig og måske endda udløse haglvejr om eftermiddagen i de indre egne. Dagstemperaturerne falder ved kysten og er ellers uændrede, så det hedder 18 til 21 grader og otte til 15 i nat. Let vind fra skiftende retninger.

Gran Canaria

I nord er det overskyet med sandsynlighed for lette og lejlighedsvise byger i løbet af dagens første halvdel. Andre steder letskyet med flere skyer af og til om eftermiddagen. Temperaturer på 17 til 21 grader. Vind fra nordøst, der i perioder frisker op til kraftig på de nordvestlige og sydøstlige kanter med lejlighedsvis meget kraftige vindstød i løbet af dagen. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet med nedbør i løbet af dagen, som lokalt kan være kraftig og lejlighedsvis med tordenvejr. Minimumstemperaturerne er uændrede, og maksimumstemperaturerne er faldende, så vi havner på 15 til 20 grader og 11 til 15 grader. Svag til moderat vind fra nordøst.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.