Sne, blæst og stigende temperaturer
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 05/12/2025 - 09:24
Vejr og natur
Nyt vejrskifte med flere fronter i nord og calima på De Kanariske Øer.
Spanien står over for et vejrskifte med fronter, der bringer skydække og sne til bjergene i Pyrenæerne. Samtidig forventes markant varmere dagstemperaturer i nordvest, samt kraftige vindstød og let calima.
- Betydelige snefald i Pyrenæerne.
- Sandsynlighed for markante stigninger i dagstemperaturerne langs det Cantabriske Hav.
- Meget kraftige vindstød i det nordlige Galicien, den vestlige del af områderne langs Det Cantabriske Hav, på De Baleariske Øer, på dele af den østlige tredjedel af Den Iberiske Halvø og langs Alboran.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Det forventes, at vejret på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer fortsat vil være præget af flere fronter, der passerer forbi og giver overvejende skyet eller overskyet himmel, dog er der tendens til, at det klarer op i Middelhavsområdet og på sydvestlige del af halvøen i løbet af dagen.
Der forventes nedbør til det meste af den nordlige tredjedel af halvøen og bjergområder, og det er også sandsynligt i en let og mere lejlighedsvis form i resten af landet, dog skulle det holde nogenlunde tørt i halvøens Middelhavsområder.
De største nedbørsmængder forventes i det vestlige Galicien og den østlige del af området langs Det Cantabriske Hav, hvor de lokalt kan være vedvarende og/eller kraftige og lejlighedsvis blive ledsaget af tordenvejr og hagl.
Der vil falde sne i bjergene på den nordlige tredjedel, men det er også muligt i bjergene i det centrale og sydøstlige af fastlandet i højder over 1.300 til 1.600 meter, dog allerede fra 1.000 til 1.200 meter i Pyrenæerne, hvor der kan komme en ordentlig dynge. I løbet af dagen stiger snegrænsen dog til over 2.000 meter i hele landet.
På De Kanariske Øer overvejende overskyet med sandsynlighed for lejlighedsvis nedbør i de bjergrige egne og letskyet himmel over resten med tendens til opklaring i løbet af eftermiddagen i på de østlige øer.
Sandsynlighed for let calima på De Kanariske Øer.
Temperaturerne vil stige på det meste af halvøen, og dagstemperaturerne ventes endda at stige markant i områderne langs Det Cantabriske Hav. Få ændringer på øgrupperne.
Frost i Pyrenæerne og lokalt i andre bjergområder.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet med let nedbør inde i landet, mens det holder tørt ved kysten. Temperaturer med få ændringer eller let stigende, så vi lander på 14 til 22 grader og seks til 13 om natten.
Gran Canaria
Generelt klar himmel eller skydække i nord i løbet af morgentimerne og tendens til højtliggende skyer i dagens sidste timer. Sandsynlighed for let calima i højtliggende områder i løbet af dagens anden halvdel, hovedsageligt på sydsiden. Dagstemperaturerne er uændrede eller let stigende, mens nattemperaturerne er uændrede eller let faldende, så den hedder behagelige 18 til 23 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet himmel. Temperaturerne er stigende, så den står på 15 til 20 grader og otte til 12 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Málaga står over for trafikkollaps: Nu skal der ske noget!
Kaos på veje og i tog, så nu stilles der krav om handling fra den spanske regering.
Grumsomt mord efter trekantsdrama: Lokkede ny kæreste i fælde
Mand anholdt for drab på ekskonens nye kæreste.
Romantisk rute i Málaga genopstår med ny investering
Omfattende renoveringsprojekt skal styrke turismen i Serranía de Ronda.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















