Vejret 5. januar
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 05/01/2022 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Flere fronter skruer op for vinterkulden til store dele af landet, hvor der ventes hård blæst og en del regn.
Kraftig vind eller meget kraftige vindstød i Pyrenæerne, Ampurdán, Balearerne, den nedre Ebro-dal, Valencia og Melilla. Betydelige temperaturfald til det meste af halvøen med markante temperaturfald i Pyrenæerne.
Advarsler om snefald i den vestlige del af de cantabriske og centrale bjerge og i Pyrenæerne.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Flere Atlanterhavsfronter forventes at passere over halvøen og Balearerne, med nedbør først i det nordligste område, de centrale og iberiske bjerge og så på Balearerne. Derefter kommer der også en dynge til den østlige ende af nordvestkysten, Pyrenæerne og mulighed for lokalt kraftig regn og enkelte tordenbyger langs den catalanske kyst og Balearerne.
I nordvest vil de brede sig mod syd og påvirke Galicien og Asturien, de indre egne, Andalusien og Murcia og måske til sidst også Gibraltarstrædet og Melilla.
Nedbøren vil efterhånden dog aftage i alle områder, undtagen på den sydlige del af halvøen.
På De Kanariske Øer er der sandsynlighed for svag nedbør til de nordlige, højtliggende egne.
Temperaturerne falder i hele landet med betydelige fald i de højtliggende egne på den nordlige og østlige halvdel af halvøen. Nattemperaturerne falder betydeligt i Pyrenæerne. Der forventes frost i og omkring bjergområderne på halvøen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel, men efterhånden tiltagende skydække om eftermiddagen og måske lejlighedsvis regn sidst på eftermiddagen - mest sandsynligt i bjergene. Temperaturerne falder, men særligt mærkbart i de højtliggende, indre egne. Svag frost i højtliggende områder. Og dermed hedder det ni til 17 grader og to til otte grader om natten - dog kan Antequera komme helt ned på minus én. Vind fra vest eller nordvest med kraftige vindstød ved kysten - af og til endda meget kraftige tidligt om morgenen.
Gran Canaria
I nord er det overskyet med sandsynlighed for lette og lejlighedsvise byger i dagens anden halvdel. Ellers letskyet med tendens til overskyet i perioder. Dagstemperaturerne er svagt faldende, mens nætterne kun er svagt faldende, så den står på 16 til 23 grader. Moderat vind fra nordøst, der er kraftigere på de nordvestlige og sydøstlige kanter. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Skyet i perioder, og tiltagende overskyet i de centrale timer og tendens til letskyet eller klart sidst på dagen. Temperaturerne falder med et mærkbart fald om dagen. Svag frost i de indre områder. Alt i alt havner vi på 11 til 17 grader og ned mellem to og otte i nat. Vinden fra vest og nordvest der er svag, men af og til frisker den op, og der kan komme nogle meget kraftige vindstød om morgenen i de indre egne.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.