Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endnu en solrig og lun dag

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 05/05/2023 - 07:00

Vejr og natur

Blæsende i nord og på Kanarieøerne.

Perioder med kraftig vind på Galiciens nordvestkyst og på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

I Galicien overskyet med svag nedbør, som vil tage til i slutningen af dagen, og som i svagere grad og mere spredt også kan brede sig til dele af Asturien og León.

Klart eller perioder med højtliggende skyer over Balearerne og resten af halvøen, men med enkelte lavthængende skyer i Middelhavsområdet, og efterhånden tiltagende skydække over Pyrenæerne, de iberiske og penibiske bjerge, hvor svage og lokale regn- eller tordenbyger ikke er udelukket.

På De Kanariske Øer overskyet i perioder over de nordlige dele med mulighed for lidt let regn i begyndelsen af dagen til de højtliggende egne. Letskyet til klart over de sydlige dele.

Dagstemperaturerne falder på Valencias kyst og stiger på halvøens Atlanterhavsområder. Nattemperaturerne vil stige en smule på den helt sydøstlige del af halvøen og ellers falde en smule på resten af halvøen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel og perioder med højtliggende skyer af og til og perioder med lavthængende skyer og tåge ved kysten. Nettemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er uændrede eller faldende på kysten og stigende i resten af provinsen. Dermed havner vi på 24 til 30 grader og 12 til 18 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser.

Gran Canaria

Skyet i nord og overskyet vejr i de tidlige og sene timer med sandsynlighed for lette og lejlighedsvise byger i første halvdel af dagen. Andre steder perioder med højtliggende skyer og lavthængende skyer i de tidlige morgentimer på de sydlige egne. Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende på 20 til 23 grader. Vind fra nordøst, der er kraftigere på de sydøstlige og nordvestlige kanter, hvor der er risiko for meget kraftige vindstød om eftermiddagen.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet med sandsynlighed for tåge ved kysten om morgenen og af og til højtliggende skyer i løbet af dagens anden halvdel. Nattemperaturerne er svagt stigende eller uændrede, og dagstemperaturerne varierer kun lidt, så den står på 25 til 29 grader og 14 til 15 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men fra østlig retning i dagens anden halvdel.

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.