Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Godt lunt og masser af sol

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 07/06/2022 - 07:00

Vejr og natur

Vi napper endnu en skøn junidag.

Overskyet i perioder over den helt nordlige del af halvøen med mulighed for let regn, især i de catalanske Pyrenæer og sidst på dagen i den vestlige del af Galicien. 

Også overskyet i perioder over de nordlige dele af De Kanariske Øer og i begyndelsen af dagen langs Cataloniens kyst. 

I dag klokken 14 

Klar himmel med lidt højtliggende skyer her og der over resten af landet, men vi kan ikke helt udelukke enkelte byger i eftermiddag til den sydlige del af De Iberiske Randbjerge.

Calima-varsel for Melilla, Balearerne og de østlige af De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne stiger på Atlanterhavssiden af halvøen, i Andalusien og på De Kanariske Øer, mens de falder ved nordvestkysten, i Pyrenæerne, i Valencia og på Balearerne. Kun få ændringer i resten.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Der kommer også perioder med lavthængende skyer og tåge på østkysten. Temperaturerne stiger til 32 til 34 grader og 18 til 21 i nat. Let vind fra vest på vestkysten og svag vind i resten.

Gran Canaria

I de lavtliggende områder i nord skyet, men med opklaring midt på dagen. Andre steder letskyet eller klart med calima i de højere luftlag. Temperaturerne stiger let til 19 til 24 grader, men i de sydlige og vestlige indre egne kan vi lokalt vil overskride 30 grader. Vind fra nordøst, der i perioder frisker op og lejlighedsvis meget kraftige vindstød på de nordvestlige og sydøstlige kanter. Overvejende let vind på de sydvestlige kyster.

Alicante-provinsen

Klar himmel og enkelte højtliggende skyer. Minimumstemperaturerne stiger en smule, mens maksimumstemperaturerne falder i den nordlige tredjedel og ikke ændrer sig væsentligt i resten af provinsen. Dermed havner vi på 28 til 30 grader og 18 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst om eftermiddagen, lidt kraftigere ved kysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.