Vejret viser tænder
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/02/2014 - 10:44
Vejr og natur
Værste vinterstorm i mange år har budt på vindstød af orkan-styrke og uoverskuelige ødelæggelser. Et enkelt sted blev der vindstød på ov...
Værste vinterstorm i mange år har budt på vindstød af orkan-styrke og uoverskuelige ødelæggelser. Et enkelt sted blev der vindstød på over 150 km/t, og skalaen for storm starter vel at mærke ved 117 km/t. I dag er der fortsat forhøjet beredskab.
Flot, men farligt
Strandpromenader ligner nioget, der er løgn
Det var ved Cuntis i Galicien, at der i går blev registreret vindstød på 153 km/t omregnet svarende til 42 sekundmeter. I Burela, der ligger på den galiciske nordspids, blev der målt 40 sekundmeter, i Cedeira 39 og i Vimianzo 38.
Nogle lever livet farligt
Der var slået aller højeste alarmberedskab langs kysterne i Nordvestspanien, og flere steder længere inde i landet i Galicien, Asturien og Cantabrien er der faldet store mængder regn og sne.
Mur er ved at brase sammen
Ikke ovre endnu
Hele den nordspanske kyst er fortsat i forhøjet beredskab i dag. I Galicien er der igen rødt varsel på grund af storm og op til ti meter høje bølger, mens resten af den nordspanske kyst er i næsthøjeste beredskab nemlig orange.
Andre steder er det ikke vand, man kæmper mod
Stormen har også lukket flere landeveje og bjergpas. Der meldes om skader på bygninger, væltede træer, jordskred og oversvømmelser, og flere steder ligger der i dag op til 15 cm sne.
Vent lidt med at gå en tur på molen...
Men vinden har endeligt lagt sig noget, og meget tyder på, at det værste er ved at være overstået ved kysterne – for denne gang. Men i morgen bliver det dog ret blæsende i store dele af resten af landet med orange og gult varsel rigtig mange steder.
Travlt på alarmcentralen
Mange veje er oversvømmet
Alarmcentralen registrerede i løbet af i går 1.534 opkald, og der blev foretaget 500 udrykninger i forbindelser med væltede træer og elmaster, jordskred og oversvømmelser.
Folk tager hvad som helst i brug for at holdet vandet væk
Stormvejret fik myndighederne til at aflyse undervisning til 9.000 elever i 40 skoler i A Mariña. I Foz er en 13-årig dreng fortsat meldt savnet, efter at han søndag eftermiddag blev ramt af en kæmpebølge. I samme område blæste taget af et gymnasium i går. I Xove var indbyggerne uden strøm i en halv time.
Indbyggerne på den lille ø Onshar været isoleret fra omverdenen i dagevis, efter at færgetrafikken mellem øen og fastlandet blev indstillet for over en uge siden.
Mand prøver desperat at holde vandet væk fra sit hjem
Det lykkedes at få bilen op af vandet
Den kraftige nedbør i de sidste to uger har fået adskillige floder til at gå over bredderne. I Santiago har stigende vandstand i floden Río Sar trukket en bil med sig, der holdt parkeret lige ved pladsen Multiusos Fontes do Sar. Der var heldigvis ingen mennesker i bilen, da den blev trukket med af vandet, og det lykkedes bagefter brandvæsnet at få bilen bugseret i land.
Se vejrudsigten for i dag under videoerne
Det vilde vejr:
Det er dog ikke alle, der frygter havet, når der er gang i det. Nogle venter ligefrem på, at havet viser tænder for så at kaste sig ud i det på et suftboard. Det er dog ikke altid, det går lige godt. Se her, hvordan det ser ud, at blive fanget i og omsluttet af en bølge:
I dag
Meteorologerne lover i dag hård vind på 30 sekundmeter, hvilket svarer til stærk storm. Også på Balearerne er der varsel om hård vind, og i den sydøstlige del er der gult varsel på grund af blæst og høje bølger. Den vestlige del af landet får i dag overskyet vejr, og der kommer regn, men i løbet af dagen klarer det op.
De Kanariske Øer er gået fri af de vilde vintervejr på fastlandet og kan glæde sig over letskyet vejr og en del sol.
Blæsevejret fortsætter i morgen, hvor to-tredjedele af landet er i forhøjet beredskab på grund af meget voldsom blæst. Vi skal frem til fredag, før vinden løjer noget af.
Madrid har i dag skyet vejr med nedbør og seks til ti grader, Barcelona får fint vejr med sol og ti til 16 grader, Valencia med letskyet og ti til 21 grader, og Málaga overskyet med masser af vand og små 11 til 16 grader.
Vejr i Spanien, onsdag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.