Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 16/11/2013 - 00:05

Vejr og natur


Vinteren har holdt sit indtog i Spanien, og det er blevet koldt, blæsende og vådt i hele landet. I de nordøstlige egne kuling og i de østlig...

Vinteren har holdt sit indtog i Spanien, og det er blevet koldt, blæsende og vådt i hele landet. I de nordøstlige egne kuling og i de østlige egne kraftig nedbør. Det våde og kolde vintervejr fortsætter ind i næste uge, og temperaturerne falder yderligere.

 

Costa del Sol får for en gangs skyld skyet vejr, og der kommer byger, men frem for alt bliver det koldt. I dag mest skyet, og i løbet af eftermiddagen kommer der en smule eller nogen regn. Natten til søndag mest tørt og ned til seks grader - lokalt endnu koldere. Søndag efterhånden lidt sol og tørt med op til 15 grader. Mandag klarer det op, og der kommer de næste dage nogen sol, og det bliver tørt. Let stigende temperaturer, onsdag op til 18 grader og om natten ned til ti. Næste weekend bliver det igen mere ustadigt, og der kan komme regn.

 

Costa Blanca får overskyet vejr hele weekenden - det bliver blæsende med op til ni s/m, og der kommer kraftig nedbør: helt op til 40 mm i løbet af de næste 12 timer. Mellem syv og ti grader døgnet rundt. I nat mest tørt og i morgen formiddag nogen sol. I løbet af eftermiddagen bliver det igen mere skyet, det bliver efterhånden blæsende med op til 10 s/m, og der kommer igen en del nedbør. Mandag overskyet og byger med op til 40 mm nedbør og let kuling med op til 11 s/m. Temperaturer mellem ni og 17 grader. I løbet af tirsdagen klarer det op, der kommer en smule sol, og det bliver mest tørt, og vinden lægger sig noget. Onsdag og torsdag solrigt og tørt med mellem ni og 14 grader og frisk vind fra nordvest. Fra fredag bliver det igen overskyet, og der kommer en del nedbør igen næste weekend.

 

Costa Brava bliver det rigtig blæsende, i løbet af eftermiddagen op til kuling, overskyet og med en del nedbør. Temperaturer mellem ti og 13 grader. I nat fortsat blæsende og vådt, men i løbet af i morgen løjer vinden noget af. Natten til mandag blæser det igen op, og der kommer en overgang meget kraftig nedbør. Mandag overskyet og regn med mellem 13 og 14 grader og endnu ret blæsende - især om natten. Tirsdag klarer det noget op, og det bliver knapt så blæsende. Der kommer en smule sol, men fortsat byger af og til. Onsdag og torsdag vekslende skydække og enkelte byger, men fra fredag klarer det op, og der kommer en del sol. Det bliver til gengæld koldt: helt ned til fire grader.

 

Der er heller ikke megen sol over Mallorca, hvor det i dag og i morgen bliver overskyet, og der kommer nogen nedbør - især i løbet af i morgen. Temperaturen falder til mellem ni og 13 grader. Mandag overskyet og byger og efterhånden blæsende fra øst. Tirsdag og onsdag en smule sol, men stadig byger, torsdag og fredag lidt sol og mest tørt, men det bliver til gengæld koldere med ned til tre grader. Næste weekend mest overskyet og en smule nedbør.

 

Heller ikke De Kanariske Øer kan prale af vejret, der byder på en del skyer med byger hele ugen. Hele weekenden mest skyet, blæsende fra nordvest og mellem 18 og 20 grader. Mandag en smule sol, men fortsat byger, og vi skal helt frem til fredag, før det klarer op, og der kommer lidt sol.

 

Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.