Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 14/12/2013 - 00:05

Vejr og natur


Efter flere dage med klart og tørt vejr over det spanske fastland bliver det mere ustadigt i de kommende dage. Et lavtryk fra Atlanterhavet tr

Efter flere dage med klart og tørt vejr over det spanske fastland bliver det mere ustadigt i de kommende dage. Et lavtryk fra Atlanterhavet trænger ind over Spanien, og det giver skyet vejr og byger i store dele af landet. Middelhavskysterne går dog fri af regnen – desværre – for her er der ved at være desperat mangel på nedbør.

 

Costa del Sol får mest tørt vejr – selv om der er hårdt brug for nedbør. I kommer der dag nogen sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det mere skyet med svag vind fra sydøst og op til 17 grader. I morgen kommer der nogen sol, svag vind og vi får mellem 10 og 16 grader. I de næste dage bliver det koldere, ned til otte grader, men det holder fortsat mest tørt og der kommer en del sol. Der kommer ret svag vind fra nordvest, som sidst på ugen drejer over i øst.

 

Costa Blanca får mest tørt vejr og der kommer også nogen sol. I dag kommer der efterhånden nogen sol med svag vind og mellem ni og 14 grader. I morgen bliver det fortsat ret solrigt med svag vind fra skiftende retning. Temperaturerne bliver lavere, ned til fire grader. Mandag og tirsdag bliver det ret skyet, og der kan komme nedbør. I højder over 1.800 meter kan det komme som sne. Resten af ugen kommer der nogen sol, og det blivermest tørt med stigende temperaturer helt frem til fredag, hvor det igen bliver koldere.

 

Costa Brava får nogen sol i den kommende tid. I dag og i morgen kommer der ret klart vejr og det bliver mellem ni og 13 grader. Fra mandag bliver det mere skyet og der kommer let til frisk vind. Midt på ugen bliver det en overgang mere skyet og der kan komme lidt regn. Resten af ugen ret solrigt og uændrede temperaturer.

 

Balearerne får i den kommende uge nogen sol, og det bliver mest tørt. I dag og i morgen bliver det let skyet med mellem ti og 14 grader og svag vind fra øst. Mandag bliver det mere skyet, og tirsdag bliver det overskyet med mulighed for nedbør. Onsdag bliver det op til 15 grader og der kommer nogen sol, men torsdag bliver det overskyet og der kommer regn. Fra fredag og resten af ugen klarer det op, med temperaturer på mellem otte og 13 grader og en del sol.

 

De Kanariske Øer får i dag ret skyet vejr, og der kommer regn. Temperaturerne bliver på mellem 18 og 19 grader døgnet rundt og der kommer let til frisk vind fra nordvest. I morgen kommer der nogen sol og det bliver mest tørt. Mandag bliver det overskyet og der kommer byger. Resten af ugen bliver med vekslende skydække, nogen sol, men ret tørt vejr. 

 

Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.