Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: Weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 12/05/2012 - 00:15

Vejr og natur


Flot forårsvejr i den næste uges tid. De milde maj-temperaturer ser ud til at have bidt sig fast et stykke tid endnu og giver op til 30 grader...

Flot forårsvejr i den næste uges tid. De milde maj-temperaturer ser ud til at have bidt sig fast et stykke tid endnu og giver op til 30 grader flere steder i landet.


Costa del Sol får tørt og ret solrigt vejr i den næste uges tid. Lørdag og søndag en del sol og svag vind fra sydøst. Lørdag op til 26 grader, søndag endnu varmere, nemlig op til 29 grader. Mandag og tirsdag bliver en smule køligere, op til 25 grader, mens det fra torsdag igen bliver varmere og op til 29 grader.

Næste weekend mere skyet, men tørt og lidt køligere.


Costa Blanca får efterhånden lidt køligere vejr. Efter en lille uge med 30 graders varme, falder termometret igen til 'det normale' for denne årstid. Det bliver letskyet og mest tørt, i løbet af søndagen kan der komme en enkelt byge, men ellers svag vind fra sydøst og temperaturer mellem 20 og 24 grader.

Næste uge mest solrigt og vind fra forskellige retninger, dog mest fra sydøst og mellem 19 og 24 grader. Næste weekend letskyet og en smule køligere.


Costa Brava får også foråret at føle. De nordøstlige egne får en del sol i løbet af ugen og mellem 16 og 24 grader. Lørdag en del sol og helt op til 28 grader, svag vind fra sydøst. Søndag skyet og mulighed for en smule nedbør. Temperaturen falder til mellem 17 og 22 grader. Resten af ugen tørt og vekslende skydække overvejende svag vind fra forskellig retninger.


Balearene får tørt vejr og sol hele ugen. Lørdag op til 28 grader og svag vind fra sydvest. Mellem 17 og 28 grader, søndag letskyet og op til 24 grader. Hele næste uge flot forårsvejr med svag vind fra øst og en del sol, mellem 16 og 26 grader.

 

De Kanariske Øer får tørt vejr og nogen sol, i de næste dage mellem 20 og 28 grader, så her har den afrikanske varme altså bidt sig godt fast. Fra midt på ugen bliver det dog køligere, og temperaturen falder til mellem 17 og 22 grader.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.