Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 09/02/2013 - 00:05

Vejr og natur


En del sol, en lille smule nedbør og i løbet af næste uge knapt så blæsende. Sådan ser vejrudsigten ud for de spanske middelhavskyster i d...

En del sol, en lille smule nedbør og i løbet af næste uge knapt så blæsende. Sådan ser vejrudsigten ud for de spanske middelhavskyster i den kommende uges tid.

 

Costa del Sol får fortsat mest solrigt vejr, og der er ikke megen regn i sigte. I dag ret klart, let til frisk vind fra nord og mellem otte og 14 grader. I nat klart og ned til fire grader. Søndag solrigt og ret stille, men i løbet af eftermiddagen mere skyet. Mandag og tirsdag vekslende skydække og noget varmere, i løbet af eftermiddagen bliver det mere blæsende, og tirsdag kan der komme en smule nedbør. Resten af ugen igen noget køligt, men fra onsdag løjer vinden nogen af, og det bliver igen klart og ret stille. Næste weekend skyet, men stadig tørt.

 

Costa Blanca får solrigt og tørt vejr, så langt øjet rækker, og der kommer fortsat en del vind. I dag ret klart, pænt og mellem otte og 12 grader. I morgen bliver det lidt lunere, men til gengæld også mere skyet og mere blæsende fra vest. Mandag solrigt, men meget blæsende med op til 10 meter i sekundet. Tirsdag og onsdag stort set uændret og nogen vind, men fra onsdag lægger vinden sig og resten af ugen bliver det solrigt, ret stille, men til gengæld koldt med mellem fem og 11 grader.

 

Costa Brava får mere ustadigt vejr, og der kan komme en smule nedbør i løbet af ugen. I weekend letskyet, men tørt og ret svag vind. Mellem tre og ti grader. Mandag begynder temperaturen at falde, og tirsdag kan der komme en lille smule sne, når nattemperaturen falder til minus en grad. Onsdag, torsdag og fredag letskyet med nogen sol, men i næste weekend bliver det mere skyet, og der kan komme nogen nedbør, flere steder som sne.

 

Balearerne kommer der nogen sol, men det bliver til gengæld blæsende, særligt først på ugen, mens det sidst på ugen bliver koldere, og der kan komme sne. I denne weekend en del sol med mellem to og syv grader og let til frisk vind. I morgen stiger temperaturen, men det blæser op. Mandag kan der komme lidt nedbør, og det bliver lidt lunere. Resten af ugen en del sol, det bliver knapt så blæsende, men sidst på ugen kan der komme sne.

 

De Kanariske Øer får letskyet vejr, tørt og nogen sol, og sidst på ugen bliver det knapt så blæsende. Meget stabile temperaturer på mellem 16 og 18 grader.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.