Verdensrekord i bankerot

Verden er gået bankerot flere gange, og Spanien er bestemt ingen undtagelse. Faktisk er Spanien det land i vesten, der er gået fallit flest gange.

Det siger Carmen M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff, to forskere, der er ved at se nærmere på ”bankerottens historie”.

Intet nyt under solen

Bankerotter kommer med jævne mellemrum, og det nye årtusinde bringer ikke meget nyt under solen.

- Vi lever i en falsk forestilling om, at konkurser og bankerotter er et levn fra fortiden, og at alt nu bør være anderledes. Men sådan er virkeligheden ikke, siger Reinhart og Rogoff.

- Spanien er gået bankerot 13 gange, og det er verdensrekord i nationale bankerotter, siger forskerne til abc.es

Efter kriseramte Spanien kommer de tidligere spanske kolonier som Venezuela, der er gået konkurs ti gange, Ecuador ni gange og Chile otte.

Lang tradition for konkurs

Historien om den nationale bankerot i Spanien går helt tilbage til det 16. århundrede. Spanien var det første land, der fandt på at udstede statsobligationer – og det første land, der stoppede med at betale sine økonomiske forpligtelser.

Det var under Felipe den 2. at den spanske trone for første gang gik bankerot. Det var dog ikke Felipe selv, der førte landet i afgrunden, men derimod en arv fra hans far, Carlos den 1., der var så forhippet på at gå over i historien som ”Den Hellige Romerske Kejser”, at han udskrev statsobligationer for at skaffe penge til sit rige.

Kunne ikke betale

Men der gik ikke lang tid, før landet var på afgrundens rand. Den indbildske konge kunne nemlig hverken betale renter og eller lån tilbage, så han måtte afhænde store guldminereserver for at betale sin gæld.

Og ligesom den dag i dag endte Spanien i hænderne på tyskerne. Den gældstyngede spanske konge forsøgte at få landet på rette kurs ved at optage lån i Tyskland, hvilket først ruinerede den tyske bankmand Fugger, og derefter satte de spanske besiddelser i Flandern og Nederlandene på højkant.

Rammer undersåtterne

I 1557 måtte det tyske bankvæsen ”æde” et tab på fire millioner floriner, hvilket fik landet til at sætte krav om en betalingsordning, som ramte den skruppelløse konges søn og arving til den gældsatte spanske trone - og ikke mindst, som nu, landets undersåtter.

20 år senere, i 1575 og 1597 røg det spanske statsbudget igen i rødt, og landet erklærede sig under de efterfølgende konger Felipe III, Felipe IV, Carlos II og Carlos IV sig konkurs flere gange. Også Fernando VII og Isabel II måtte kæmpe sig gennem enorme statsunderskud, som såede tvivl om landets likviditet.

Ikke bedre i dag

Den sidste gang, Spanien gik bankerot, var under borgerkrigen. Landets diktator, General Franco, havde ved krigens afslutning oparbejdet en statsgæld svarende til 85 millioner euro – i datidens målestok.

Men er det så blevet bedre i nyere historie? Næppe meget. Her ved indgangen til det nye årtusinde har den spanske statsgæld aldrig været højere, og der er ikke noget, der tyder på, at landets økonomi bliver bedre.

Konkurser på stribe

Her, hvor vi skriver 2012, går spanske virksomheder konkurs på stribe. Alene i juni var der 20 procent flere konkurser end i samme måned sidste år.

Der blev skabt 7.550 nye virksomheder, hvilket er 11 procent færre end i juni 2011.

1.671 virksomhedsledere valgte at dreje nøglen om, hvilket er 19 procent færre end sidste år.

Hele miseren bliver ikke meget bedre af, at selvstændige må knokle mere end nogensinde for at holde skindet på næsen. Selvstændige erhvervsdrivende arbejder i gennemsnit syv timer mere om ugen end ansatte, og derfor er det nok ikke lige sagen at satse på et stort erhvervseventyr i Spanien i disse år.