Viftens hemmelige sprog

Let at have med overalt, vejer næsten intet og koster ingenting i drift – og så holder den varmen væk. Men den kan meget mere end det. Måske siger du ja, jeg elsker dig eller det, der er værre – helt uden at vide det.

Spanien i Dag har modtaget en mail fra læser Sonja Tougaard Jensen:

Vi er nogle stykker, som har talt om, at vi kunne tænke os en artikel om viften og den historie. Vi har hørt, at der skulle være flere måder at vifte på, og at de signalerer forskellige ting. Det ville være ret interessant.

Det var jo en super god idé, som vi straks sendte direkte videre til redaktionens eneste indfødte spanier, Webmaster Carmen (foto), og vores semi-spanier, Pia Bruun.

Værs'go kære læsere og i særdeleshed Sonja plus nogle stykker: El Abanico.

Til feria i Málaga i brændvarme august er viften et must

Vi taler om de skønne farverige, spanske vifte, der indtil for få år siden var enhver kvindes eje. I dag er viftene i fare for at gå over i historien som et levn fra det gamle Spanien, hvor eldrevne blæsere og aircondition var en by i Rusland.

Men der er alligevel ikke noget så bekvemt som en god gammeldags vifte. Den er lille, sammenfoldelig, let at have med sig, kan bruges overalt og har et smukt design, der gør, at den er helt uforlignelig, når det gælder om at få lidt luft til kroppen på en varm sommerdag.

Vifterne har en klar fordel i forhold til alskens nymodens sager. De fylder ikke noget i tasken, kan klappes sammen og tages med overalt, og så er de er lydløse og giver hverken tør hoste eller ondt i halsen.

Men faktisk er der mere end lidt vind at sige om viftens historie. Den er blevet brugt som et udtryk for mode, tilbehør, ja sågar til at sende små beskeder til andre mennesker, uden at åbne munden eller skrive noget. Hvis du vil have et par råd til, hvordan viften kan anvendes i stedet for facebook og Twitter, så læs bare videre. Du undgår måske også at komme til – uforvarende – at sige noget, du ikke mener.

Startede med fjer eller palmeblade

Den faste vifte er en ældre model, som består af et langt håndtag fastgjort til en holder, der kan være lavet af palmeblade, silke, pels, fjer og så videre.

Den stammer helt tilbage fra år 3.000 f.Kr. i Egypten, hvor den tjente til at give luftcirkulation og holde insekter væk. Den kan i modsætning til den mere moderne model ikke klappes sammen.

Der er også fundet vifte fra oldtidens Kina, som går tilbage til det ottende århundrede f.Kr. Viften blev dengang brugt af orientalske overhoveder og var fastgjort til et et langt skaft, som blev rystet foran Herren eller Fruen.

Viften er ældgammel

Det minder næsten om et bordtennis-bat

I Europa bestod viften som regel af et fjersæt, der var blevet bragt hertil af tredje verdens erobrere. Den blev brugt af de fleste i det europæiske hof i det 16. århundrede.

Flagermus dannede mode

Men den sammenklappelige vifte, som vi kender den fra i dag, blev opfundet i Korea i det niende århundrede og introduceret i Kina i det 15. århundrede af de koreanske ambassadører. Opfindelsen skal tilskrives en japaner, der fik idéen til den sammenklappelige vifte efter at have studeret flagermus.

Flagermusen inspirerede til den sammenfoldelige

I det 16. århundrede kom den sammenklappelige vifte til Europa gennem handel fra Kina til Portugal, så til Spanien og Italien, og et par år senere videre til Frankrig og Tyskland.

Viften blev hurtigt et statussymbol

I det syttende og attende århundrede blev det meget udbredt at have vifte, især i Italien, Frankrig, Spanien og England, hvor den blev til et centralt værktøj til at markere status i samfundet, et udtryk for elegance samt generelt et udtryk for det feminine koketteri.

De fine damer havde alle en vifte

I disse år er brugen af vifter stort set ved at uddø lige undtagen i Spanien, der er et af de få vestlige lande - hvis ikke det eneste – der har bevaret traditionen med den håndholdte vifte.

Viften får nærmest mest opmærksomhed her

Farver, mønstre og den slags forandres, men designet består

Viften er stadig et statussymbol og mode-statement

Når de fine unge damer i det nittende og starten af det tyvende århundrede var ude til selskab, var de som regel ledsaget af deres mor eller af anden ældre kvinde, som skulle forhindre, at de kom i ”dårligt” selskab eller begik utugtige handlinger. De unge kvinder måtte deres udvikle et ordløst sprog med viften, for at kunne kommunikere med bejlerne.

Der findes et hav af forskellige varianter af vifter

Viftens dele

En vifte består af et skaft og selve det stof eller papir, der udgør den øverste del af viften.

Skaftet hedder på spanske el ”varillaje”, som består af små stænger, der udgår fra skaftets samlede bund, ”el clavillo”. Den første og sidste stang hedder ”caberas” eller ”guardas”. Materialet er ofte ben eller træ, eller i nyere udgaver: plastik.

Stoffet eller det papir, der udgør den øverste del af viften hedder ”país” – fra ordet ”paisaje”, (udsigt eller landskab), en halvcirkelformet del, ofte malet i flotte mønstre og farver.

Der findes dog også vifte ”el abanico de baraja” uden stof eller papir, hvor stængerne kun holdes sammen af et bånd.

”El pericón” er navnet på et stor vifte, der typisk bruges indenfor dans eller teater, som var særligt på mode i slutningen af det 18. århundrede. 

De hemmelige tegn

Der er et utal af forskellige tegn, men her kommer nogle af de almindeligste. Dog skal vi lige understrege, at der er store forskelle fra region til region, så det her er altså ikke nogen facitliste - desværre.

Hold viften med højre hånd foran ansigtet: Følg mig

Hold den med din venstre hånd foran ansigtet: Jeg lytter og søger viden

Hen over venstre øre: Lad mig være i fred - jeg vil ikke have noget med dig at gøre

Hen over højre øre: Du må ikke afsløre vores hemmelighed

Bevæg viften med venstre hånd: Vi bliver observeret

Flyt den fra venstre til højre hånd: Jeg elsker en anden.

Lad glide hen på kinden: Jeg elsker dig.

Præsentere den lukket: Elsker du mig?

Lad den glide over dine øjne: gå venligst

Berøring med en finger på kanten: Jeg vil tale med dig

Hvilende på højre kind: Ja

Hvilende på venstre kind: nej

Åbn og luk hurtigt: Du er grusom

Lad den hænge ned: Vi skal bare være venner

Vifte langsomt: Jeg er gift

Vifte hurtigt: Jeg er forlovet

Hold den op til læberne: Kys mig

Åbn den langsomt: Vent på mig

Åben den med din venstre hånd: Kom og snak med mig

Åbn den over munden: Jeg er single

Kig på billederne på viften: Jeg kan godt lide dig

Smid viften fra dig: Jeg hader dig/Farvel, det er slut!

http://museodeltraje.mcu.es/index.jsp?id=11&ruta=2

http://mnceramica.mcu.es/historia.html

http://ceres.mcu.es/pages/Main

http://www.museo.depo.es/coleccion/artes.decorativas/es.03070003.html

Andre idéer?

Så fik vi styr på det - pas på med viften derude! Tak for god idé fra Sonja, og husk - hvis du har en idé til noget, vi skal skrive om, hører vi meget gerne fra dig. Skriv enten en kommentar herunder eller send en mail til:

Tilgængelig for alle