Vil afhøre eksagent 007
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/05/2013 - 12:56
Kendte & kongelige
Der er ikke meget helt over den skotske skuespiller Sean Connery, hvis man spørger den spanske anklagemyndighed. Eks-agent 007 har denne gang i...
Der er ikke meget helt over den skotske skuespiller Sean Connery, hvis man spørger den spanske anklagemyndighed. Eks-agent 007 har denne gang indtaget skurkerollen, som kan ende med fængselsstraf – og det er ikke på det hvide lærred.
Forundersøgelsesdommer Ricardo Puyol fra retten i Marbella har krævet, at Mr. Goldfinger nr. 1 personligt dukker op til afhøring den 15. oktober i forbindelse med efterforskningen i sagen af samme navn.
Indkaldelsen kommer efter at de britiske myndigheder har efterkommet et krav fra den spanske domstol om udlevering af Connerys opholdsadresse på Bahamas, hvor han har søgt i tilflugt sammen med sin hustru, der også er sigtet i sagen.
Ifølge dagbladet Sur er Connery-parret efter mange års laden-stå-til pludselig blevet mere samarbejdsvillige og ønsker nu at få adgang til at se sagens akter.
I samme sag er også Marbellas eksborgmester Julián Muñoz og den forhenværende formand for teknisk udvalg, Juan Antonio Roca, sigtet for tillidsbrud, underslæb og overtrædelse af planlægningsloven.
Connery menes at have betalt 2,7 millioner sorte euro til Marbellas korrupte kommunalbestyrelse gennem sit firma Malibu SA, som har stået for flere ejendomshandler i kommunen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.