Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vil indføre hundeskat i Mijas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 19/01/2012 - 12:45

Samfund og Politik


Snart bliver det måske dyrere at være hundeejer i Mijas. Kommunen overvejer nemlig at oprette en hundeskat, samt en ekstra skat på 100 euro f...

Snart bliver det måske dyrere at være hundeejer i Mijas. Kommunen overvejer nemlig at oprette en hundeskat, samt en ekstra skat på 100 euro for ejere af muskelhunde.

 

 

Hundeskatten skal dække udgifter for rengøring efter hunde i gaderne og på andre offentlige områder.

 

- Det kan jo ikke være rigtigt, at alle indbyggerne skal betale for udgifter til de, der vælger at holde hund, siger talsmanden for den konservative kommunalbestyrelse, Mario Bravo.

 

Den særlige ekstra afgift på 100 euro skal omfatte alle muskelhunde som Dobbermann, Pitt-Bull, Presa Canaria. Schæfere og andre racer får samme ekstraskat, hvis kæbemål, højde og brystbredde overstiger de lovmæssige specifikationer.

 

Vil forbyde muskelhunde - langsomt

Tilbage i marts 2008 fremlagde den andalusiske regering et udkast til et lovforslag, der havde til formål helt at forbyde de såkaldte 'farlige' hunderacer. Men det ser ikke ud til, at der ligefrem er nogen politikere, der ligger vandret for at få loven vedtaget. Forslaget ligger stadig til behandling.

 

Ifølge de nuværende bestemmelser skal ejere af muskelhunde have deres dyr forsikret. Selv om kommunen endnu ikke har lagt sig fast på hundeskattens præcise størrelse, tyder meget på, at den kommer til at være på mindst 100 euro, oplyser dagbladet Sur.

 

- Vi skal ikke tjene penge, men vil have udgifterne dækket ind af ejerne, siger den konservative talsmand.

 

Kommunen barsler netop nu med forslag om oprettelse af særlige hundeparker, hvor hundeejere kan lufte deres firbenede venner uden at genere andre.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.